Bogen Mytisk modernisme

Fremhævet

mytisk-modernisme-bogMin bog Mytisk modernisme kan bestilles hos Eksistensen:

http://www.eksistensen.dk/mytisk-modernisme.html

Myte og modernisme var i midten af det 20. århundrede et særligt tema i litteraturen. Her gendigtes de overleverede myter, f.eks. Faustmyten og syndefaldsmyten, og flere af forfatterne forholder sig til den kristne traditions mytiske temaer som dåben, påsken og pinsen. Det er tilværelsens store temaer, der kommer til udtryk i deres værker: Etik og eksistens, skyld og død, skabelse og tilintetgørelse. Støvring analyserer værker af bl.a. Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen. Han inddrager også europæiske forfattere gennem læsninger af T.S. Eliot, Thomas Mann og Ernst Jünger.

Kontakt mig for et foredrag om bogen på ks {snabel-a] kulturkritik.dk

“Hos digteren får man en indlevelse i den beskadigede verden med alle dens ødelagte eksistenser, men han kan lige så vel gribe det uforkvaklede menneskelige og løfte det ud af det sociale fordærv, modernitetens ødemark. Litteraturen bliver et reservoir for kulturkritiske erfaringer, og deri består dens modstand mod at blive integreret i den moderne verden, hvor intet er helligt, og alt er offentligt – måske med undtagelse af disse urørlige æstetiske zoner.”
– Citat fra bogen

 

 

Foredrag om hastighedskulturen

Fremhævet

soen-midsommeraftenOver en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer jeg det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv og surfer på nettet – og vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden end den, vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person. Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

 Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk for et foredrag.

Foredraget Den danske naturkanon

Fremhævet

Solnedgang ved Sorø SøDer er lavet kultur-, demokrati- og værdikanoner, der samler vigtige ting om danskerne. Men der mangler en kanon med det, der måske betyder allermest for danskerne, nemlig en naturkanon.

“Den danske naturkanon” er et foredrag om naturen og vejret i Danmark. Det handler om alt det, der har været med til at forme det danske sind. Fra den mørke vinter, der stimulerer tålmodighed, til de lyse nætter, der kalder den berømte danske sammenhængskraft frem.

Det er et foredrag om blæsten, tågen, søerne, bøgeskovene, sneen, havet, regnen, mørket, lyset og det flade land. Fra det skønne til det gådefulde, fra det sublime til det uhyggelige.

Foredraget er ledsaget af litteratur, billeder, musik og sange fra den danske kulturhistorie. Det er personlige fortællinger, stemninger og refleksioner, fra melankoli og glæde til eftertænksomhed og begejstring.

 

Foredrag om den nye verdensorden

Fremhævet

Tegning: Peter Hermann

Tegning: Peter Hermann

I det 21. århundrede er der opstået en ny verdensorden. Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den arabiske verden. Det interessante er, at disse civilisationer har succes, fordi de følger deres helt egen kulturelle kurs, der er forskellig fra Vestens. Hvis Vesten ikke skal blive endnu svagere, er det livsvigtigt, at vi forstår disse fremmede kulturer. Foredraget vil belyse den nye verdensorden og se på hvilke værdier, der præger andre kulturer, og hvordan vi i Vesten skal håndtere den nye globale udfordring.

Foredrag om sammenhængskraft – det danske guld

Fremhævet

sammenhængskraftDanskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og de har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi. Foredraget vil belyse alle disse fordele og redegøre for, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues.

 

 

Foredrag om litterære mesterværker

Fremhævet

litteraturOmkring midten af det tyvende århundrede 1940’erne og 1950’erne var en utrolig rig periode, når man ser på de litterære frembringelser. Her skrev digtere som Morten Nielsen, romanforfattere som Martin A. Hansen og novelleforfattere som Villy Sørensen en række klassiske værker, der stadig læses i dag. Foredraget vil læse op fra en række værker og diskutere deres betydning også for vores tid. Hvad er det, der gør dem til mesterværker? Hvad er deres sproglige stil? Og hvilke eksistentielle temaer er på spil? Det vil foredraget søge at besvare.

Radioudsendelser om den nye verdensorden

Fremhævet

podcastimage-6658788r24syvEn programserie på 10 afsnit om den globale verdensorden, der er kendetegnet ved, at Vesten i stigende grad er ved at miste sin magt. I stedet er forskellige civilisationer ved at genbekræfte deres distinkte kulturelle identitet, og de har succes med at gøre det.

I programmet vil studieværten Kasper Støvring føre en samtale med en række eksperter om de nye kulturkonflikter, der præger verden, og om udviklingen i Vesten, Kina, Rusland og den arabiske verden. Det tyder ikke på, at den vestlige, liberaldemokratiske samfundsmodel er ved at blive udbredt på verdensplan, selv om mange i Vesten stadig tror det. Men hvor efterlader det Vesten? Hvad kan vi gøre for at fastholde vores styrke? Er det liberale demokrati på vej på historiens mødding, og vil vi i fremtiden opleve “civilisationernes sammenstød”? Hør mere.

Bogen Sammenhængskraft

Fremhævet

sammenhængskraftSammenhængskraft er et af de seneste års mest brugte ord i debatten. Men hvad betyder sammenhængskraft? Hvorfor er den vigtig? Og hvad er forholdet mellem sammenhængskraft og et andet stærkt omdiskuteret begreb, nemlig multikulturalisme?  I denne bog argumenterer Kasper Støvring for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod betinget af en nationalt funderet kultur – værdier, normer og adfærdsmønstre. Sammenhængskraft er et oplæg til diskussion af spørgsmål om indvandring, integration, nationalisme og globalisering, der har været bestemmende for dansk politik og kultur det sidste årti. Danmarks stærke sammenhængskraft er blevet til over flere århundreder, men den kan hurtigt gå tabt.

Køb bogen her.

 

Foredrag om litteraturen omkring midten af det tyvende århundrede

mytisk-modernisme-bogDet er tilværelsens store temaer, der kommer til udtryk i litteraturen omkring det tyvende århundrede. Etik og eksistens, skyld og død, skabelse og tilintetgørelse. Mit foredrag baserer sig på min bog Mytisk modernisme, der handler om denne periode i litteraturen. Her gendigtes de overleverede myter, f.eks. Faustmyten og syndefaldsmyten, og flere af forfatterne forholder sig til den kristne traditions mytiske temaer som dåben, påsken og apokalypsen. Jeg fortæller om værker af bl.a. Martin A. Hansen, Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen, men også tilbage til Grundtvig og Kingo. Jeg inddrager desuden europæiske forfattere som T.S. Eliot og Thomas Mann.

 

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk

Artiklen Når en jurist forsvarer friheden

Er det tilfældigt, at liberale frihedsforkæmpere ofte er jurister eller i hvert fald debattører, der tænker principielt, formalistisk og legalistisk? Er det tilfældigt, at en liberal tænketank ansætter en jurist, når den ønsker at bidrage til værdidebatten og ikke kun den økonomiske debat? Jeg tror det ikke og blev igen bekræftet i den formodning ved læsningen af chefjuristen ved den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangamas bog Fri os fra friheden (Mchangama 2012). Dens mange kvaliteter til trods – og her tænker jeg især på den aktuelle kritik af velfærdsstaten – viser bogen nogle begrænsninger, når en liberal jurist forsvarer friheden.

 

Læs hele artiklen fra tidsskriftet Slagmark her.

Bogen Fortællingen om fredens Europa

Jeg har udgivet en bog om EU, der kan bestilles her.

Billede-til-blog-eubog

Mens Europa tynges af kriser, skrider integrationen af Den Europæiske Union frem. EU er drevet af en føderalisme, der leder mod opløsningen af de europæiske nationalstater i takt med skabelsen af den stadig snævrere union. EU er blevet et ideologisk projekt, der rækker langt ud over tankerne om et europæisk fællesmarked og fredelig sameksistens. Bag bevægelsen ligger en fortælling, der hævder EU som det eneste værn mod en destruktiv nationalisme og som eneste garanti for fred i Europa.

Kasper Støvring tager fortællingen om fredens Europa under behandling og advarer mod de europæiske eliters ideologiske utopisme. Ifølge Støvring sikrer nationalstaterne en høj grad af indre sammenhængskraft og danner fundamentet for den europæiske orden. Det er nationerne og ikke EU, der har sikret freden. Dermed undergraver det europæiske projekt i sin nuværende form frihed og stabilitet i Europa.

I stedet for det elitære og bureaukratiske EU foreslår Støvring et europæisk fællesskab bygget på nationerne og respekten for den nationale suverænitet.

 

Artiklen Grænser for planlægning

Inden for den brogede oplysningstradition findes en bestemt form for konservativ, angelsaksisk oplysningskritik, som sjældent nyder lige så stor bevågenhed som den franske lumiére eller den tyske Aufklärung. Det drejer sig da også om en kritik af oplysningen selv, eller mere specifikt: af oplysningens instrumentelle karakter. Det er en kritik, der går tilbage til blandt andre den irske filosof Edmund Burke og den skotske filosof David Hume og frem til tænkere som den engelske filosof Michael Oakeshott, den amerikanske politolog Edward Banfield og den østrigsk-engelske økonom Friedrich Hayek. Det aspekt af oplysningen, eller oplysningsideologien, som disse tænkere kritiserer, har flere navne: Det kaldes planlægningstro, socialt ingeniørarbejde, Hayek kalder det konstruktivisme, og Oakeshott kalder det rationalisme. Fælles for de forskellige varianter af denne moderne oplysningskritik er imidlertid to forhold. Dels påpegningen af de utilsigtede og uforudsete negative konsekvenser af den politiske planlægning og dels betoningen af det civile samfunds institutioner, der fungerer som det positive modstykke hertil.

Læs artiklen Grænser for planlægning