Bogen Fortællingen om fredens Europa

Fremhævet

Jeg har udgivet en bog om EU, der kan bestilles her.

Billede-til-blog-eubog

Mens Europa tynges af kriser, skrider integrationen af Den Europæiske Union frem. EU er drevet af en føderalisme, der leder mod opløsningen af de europæiske nationalstater i takt med skabelsen af den stadig snævrere union. EU er blevet et ideologisk projekt, der rækker langt ud over tankerne om et europæisk fællesmarked og fredelig sameksistens. Bag bevægelsen ligger en fortælling, der hævder EU som det eneste værn mod en destruktiv nationalisme og som eneste garanti for fred i Europa.

Kasper Støvring tager fortællingen om fredens Europa under behandling og advarer mod de europæiske eliters ideologiske utopisme. Ifølge Støvring sikrer nationalstaterne en høj grad af indre sammenhængskraft og danner fundamentet for den europæiske orden. Det er nationerne og ikke EU, der har sikret freden. Dermed undergraver det europæiske projekt i sin nuværende form frihed og stabilitet i Europa.

I stedet for det elitære og bureaukratiske EU foreslår Støvring et europæisk fællesskab bygget på nationerne og respekten for den nationale suverænitet.

 

Foredrag om den nye verdensorden

Fremhævet

Tegning: Peter Hermann

Tegning: Peter Hermann

I det 21. århundrede er der opstået en ny verdensorden. Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den arabiske verden. Det interessante er, at disse civilisationer har succes, fordi de følger deres helt egen kulturelle kurs, der er forskellig fra Vestens. Hvis Vesten ikke skal blive endnu svagere, er det livsvigtigt, at vi forstår disse fremmede kulturer. Foredraget vil belyse den nye verdensorden og se på hvilke værdier, der præger andre kulturer, og hvordan vi i Vesten skal håndtere den nye globale udfordring.

Foredrag om sammenhængskraft – det danske guld

Fremhævet

sammenhængskraftDanskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og de har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi. Foredraget vil belyse alle disse fordele og redegøre for, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues.

 

 

Radioudsendelser om den nye verdensorden

Fremhævet

podcastimage-6658788r24syvEn programserie på 10 afsnit om den globale verdensorden, der er kendetegnet ved, at Vesten i stigende grad er ved at miste sin magt. I stedet er forskellige civilisationer ved at genbekræfte deres distinkte kulturelle identitet, og de har succes med at gøre det.

I programmet vil studieværten Kasper Støvring føre en samtale med en række eksperter om de nye kulturkonflikter, der præger verden, og om udviklingen i Vesten, Kina, Rusland og den arabiske verden. Det tyder ikke på, at den vestlige, liberaldemokratiske samfundsmodel er ved at blive udbredt på verdensplan, selv om mange i Vesten stadig tror det. Men hvor efterlader det Vesten? Hvad kan vi gøre for at fastholde vores styrke? Er det liberale demokrati på vej på historiens mødding, og vil vi i fremtiden opleve “civilisationernes sammenstød”? Hør mere.

Bogen Sammenhængskraft

Fremhævet

sammenhængskraftSammenhængskraft er et af de seneste års mest brugte ord i debatten. Men hvad betyder sammenhængskraft? Hvorfor er den vigtig? Og hvad er forholdet mellem sammenhængskraft og et andet stærkt omdiskuteret begreb, nemlig multikulturalisme?  I denne bog argumenterer Kasper Støvring for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod betinget af en nationalt funderet kultur – værdier, normer og adfærdsmønstre. Sammenhængskraft er et oplæg til diskussion af spørgsmål om indvandring, integration, nationalisme og globalisering, der har været bestemmende for dansk politik og kultur det sidste årti. Danmarks stærke sammenhængskraft er blevet til over flere århundreder, men den kan hurtigt gå tabt.

Køb bogen her.

 

Artiklen På kulturens grund

Den vigtige diskussion om frihedsværdier, i særlig grad ytringsfriheden, har for længst vundet indpas i den akademiske offentlighed. Diskussionen angår brudlinjen mellem kulturrelativisme og universalisme, sidstnævnte forstået både i den beskrivende forstand: at mennesker deler samme liberale værdier på tværs af kulturer, og i den foreskrivende forstand: at liberale værdier bør udbredes til andre kulturer. Jeg vil i det følgende formulere et kritisk korrektiv til den oplysningsfilosofiske universalisme, der har domineret den akademiske debat.

Dog vil jeg indledningsvis udtrykke et par forbehold. For det første er min kritik af universalismen netop et korrektiv, fordi universalismen ikke helt kan afvises alene af den grund, at vi alle på tværs af kulturer er mennesker og dermed gjort af én og samme natur. Det er i hvert fald teoretisk muligt at erodere ned til en fællesmenneskelig minimalmoral. For det andet er mit forsvar for relativismen moderat, fordi jeg afviser den radikale relativisme i form af den multikulturalistiske ligestilling af alle kulturer inden for nationens grænser. Man kan også kalde min position for pluralisme.

Et indflydelsesrigt forsvar for universalismen, der samtidig er et opgør med multikulturalismen, er leveret af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt i en række artikler og i bogen Adskillelsens politik fra 2008 (der blev udgivet i bearbejdet form på det amerikanske forlag Telos Press i 2012). Jeg er enige med forfatterne i mangt og meget, og dér hvor enigheden ophører, begynder en god diskussion. Uenigheden går på spørgsmålene om, hvor vores – menneskehedens, Vestens eller danskernes? – grundlæggende værdier kommer fra, hvem de har gyldighed for, og hvordan de bedst bevares. Hvis multikulturalisme er problemet, er universalisme så nødvendigvis løsningen? Det mener jeg selvsagt ikke.

Læs hele artiklen På kulturens grund fra tidsskriftet Slagmark nummer 68 her.

Artiklen Når en jurist forsvarer friheden

Er det tilfældigt, at liberale frihedsforkæmpere ofte er jurister eller i hvert fald debattører, der tænker principielt, formalistisk og legalistisk? Er det tilfældigt, at en liberal tænketank ansætter en jurist, når den ønsker at bidrage til værdidebatten og ikke kun den økonomiske debat? Jeg tror det ikke og blev igen bekræftet i den formodning ved læsningen af chefjuristen ved den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangamas bog Fri os fra friheden (Mchangama 2012). Dens mange kvaliteter til trods – og her tænker jeg især på den aktuelle kritik af velfærdsstaten – viser bogen nogle begrænsninger, når en liberal jurist forsvarer friheden.

 

Læs hele artiklen fra tidsskriftet Slagmark her.

Artiklen Grænser for planlægning

Inden for den brogede oplysningstradition findes en bestemt form for konservativ, angelsaksisk oplysningskritik, som sjældent nyder lige så stor bevågenhed som den franske lumiére eller den tyske Aufklärung. Det drejer sig da også om en kritik af oplysningen selv, eller mere specifikt: af oplysningens instrumentelle karakter. Det er en kritik, der går tilbage til blandt andre den irske filosof Edmund Burke og den skotske filosof David Hume og frem til tænkere som den engelske filosof Michael Oakeshott, den amerikanske politolog Edward Banfield og den østrigsk-engelske økonom Friedrich Hayek. Det aspekt af oplysningen, eller oplysningsideologien, som disse tænkere kritiserer, har flere navne: Det kaldes planlægningstro, socialt ingeniørarbejde, Hayek kalder det konstruktivisme, og Oakeshott kalder det rationalisme. Fælles for de forskellige varianter af denne moderne oplysningskritik er imidlertid to forhold. Dels påpegningen af de utilsigtede og uforudsete negative konsekvenser af den politiske planlægning og dels betoningen af det civile samfunds institutioner, der fungerer som det positive modstykke hertil.

Læs artiklen Grænser for planlægning

 

Foredrag om litterære mesterværker

litteraturOmkring midten af det tyvende århundrede 1940’erne og 1950’erne var en utrolig rig periode, når man ser på de litterære frembringelser. Her skrev digtere som Morten Nielsen, romanforfattere som Martin A. Hansen og novelleforfattere som Villy Sørensen en række klassiske værker, der stadig læses i dag. Foredraget vil læse op fra en række værker og diskutere deres betydning også for vores tid. Hvad er det, der gør dem til mesterværker? Hvad er deres sproglige stil? Og hvilke eksistentielle temaer er på spil? Det vil foredraget søge at besvare.

Foredrag om etikken i det gode samfund

ethics_jobbc3b8rsDet gode samfund er et samfund som det danske præget af tillid og fordragelighed, hvor de fleste borgere deler samme værdier. Men mange etiske dilemmaer truer med at bringe modsætninger ind i det danske samfund. Hvad stiller vi op med den bioteknologiske udfordring? Hvordan skal vi håndtere stadig større grupper af indvandrere, der står uden for vores samfund? Og hvad med ytringsfriheden? Det er blot nogle få af de aktuelle etiske konflikter, som foredraget vil belyse. Og det vil søge svar på spørgsmålet: Hvad er det gode samfund egentlig?

Foredrag om de store ideologier

ideologierSocialisme, liberalisme og konservatisme Igennem mere end 200 år har kampen om de store ideologier præget den danske debat. Det gør de også i dag. Foredraget vil belyse, hvad der udgør kernen i de tre ideologier. I socialismen er det tanken om den sociale klasse og lighed, i liberalismen er det individet og dets rettigheder, og i konservatismen er det nationen, der er i centrum. Hvilke konsekvenser har det for udformningen af samfundet også i dag? Hvilke brydninger ser vi i dag. Og hvordan vil fremtiden se ud? Det vil foredraget søge svar på.

Foredrag om Karen Blixens noveller

blixenKaren Blixen er gået over i litteraturhistorien som en af de væsentligste danske forfattere nogensinde. Hun er med rette blevet betragtet som en forfatter med stor indsigt i menneskesjælens dybeste konflikter, og hendes ideer om det tragiske og om skæbne er god at få forstand af. Flere generationer af læsere kender hendes berømte noveller som f.eks. ”Sorg-Agre”, som foredraget især vil beskæftige sig med. Her indgår overvejelser over, hvad et menneske er, over frihed og bundethed, og her ligger et vældigt historisk perspektiv fra feudaltiden til moderne tid. Novellens budskab om menneskelig værdighed er stadig dybt vedkommende.