Artiklen På kulturens grund

Den vigtige diskussion om frihedsværdier, i særlig grad ytringsfriheden, har for længst vundet indpas i den akademiske offentlighed. Diskussionen angår brudlinjen mellem kulturrelativisme og universalisme, sidstnævnte forstået både i den beskrivende forstand: at mennesker deler samme liberale værdier på tværs af kulturer, og i den foreskrivende forstand: at liberale værdier bør udbredes til andre kulturer. Jeg vil i det følgende formulere et kritisk korrektiv til den oplysningsfilosofiske universalisme, der har domineret den akademiske debat.

Dog vil jeg indledningsvis udtrykke et par forbehold. For det første er min kritik af universalismen netop et korrektiv, fordi universalismen ikke helt kan afvises alene af den grund, at vi alle på tværs af kulturer er mennesker og dermed gjort af én og samme natur. Det er i hvert fald teoretisk muligt at erodere ned til en fællesmenneskelig minimalmoral. For det andet er mit forsvar for relativismen moderat, fordi jeg afviser den radikale relativisme i form af den multikulturalistiske ligestilling af alle kulturer inden for nationens grænser. Man kan også kalde min position for pluralisme.

Et indflydelsesrigt forsvar for universalismen, der samtidig er et opgør med multikulturalismen, er leveret af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt i en række artikler og i bogen Adskillelsens politik fra 2008 (der blev udgivet i bearbejdet form på det amerikanske forlag Telos Press i 2012). Jeg er enige med forfatterne i mangt og meget, og dér hvor enigheden ophører, begynder en god diskussion. Uenigheden går på spørgsmålene om, hvor vores – menneskehedens, Vestens eller danskernes? – grundlæggende værdier kommer fra, hvem de har gyldighed for, og hvordan de bedst bevares. Hvis multikulturalisme er problemet, er universalisme så nødvendigvis løsningen? Det mener jeg selvsagt ikke.

Læs hele artiklen På kulturens grund fra tidsskriftet Slagmark nummer 68 her.