Foredrag om den nye verdensorden – 30 år efter Berlinmurens fald

Tegning: Peter Hermann

Tegning: Peter Hermann

Vi lever i en ny verdensorden. Hvilke kulturer og værdier præger den? Hvad betyder det for os i Vesten?

Da Berlinmuren faldt i 1989 troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel ville føre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden. Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier. Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme.

Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en verdenskrig? Foredraget giver nogle svar basere på min bog Gensyn med fremtiden.

Læs min klumme om den nye verdensorden.

Foredrag om moral og retfærdighed. Hvem skylder vi mest?

Hvor kommer de moralske forpligtelser fra? Hvad kræver de af os? Og er der nogen, vi skylder mere end andre?

”Alle mennesker er lige”. ”Jeg vælger selv mine forpligtelser”. Det er tidens dominerende moral. Men den holder ikke helt. Gået på klingen vil de fleste nemlig sige, at vi skylder vores forældre, børn og måske også venner og landsmænd mest. Disse forpligtelser er tilmed nogle, vi ikke selv frit har valgt. Vi kan enten kun opfylde dem – eller svigte dem. For mange af de fællesskaber, vi hører til, er med til at forme os som moralske personer. Derfor forpligter de os på en dybere måde, end universelle rettigheder kræver og nogle gange tillader.

Men hvordan begrunder man en moral, der gør forskel på mennesker? Og hvordan kan vi være kollektivt skyldige?

Foredrag om sammenhængskraft – det danske guld

sammenhængskraftSammenhængkraften er stærk i Danmark. Den gør danskerne lykkelige. Men hvor kommer den fra, og hvordan bevarer vi den?

Sammenhængskraft er det danske guld: Danskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og danskerne har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi.

Med udgangspunkt i min bog Sammenhængskraft vil jeg belyse alle disse fordele og give et bud på, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues – og kan bevares.

 

 

Foredrag om hvad det vil sige at være dansk

Vi holder aldrig op med at diskutere det spørgsmål. Hvorfor ikke? Fordi det er et af de vigtigste spørgsmål, man kan stille sig selv som individ, men også som folk.

Danskerne er faktisk ret ekstreme sammenlignet med andre folkeslag. Det gælder vores syn på moralske værdier som ligestilling, demokrati, seksualitet og autoritet. Hvad siger de utallige undersøgelser om danskernes kultur og deres værdier? Hvordan udvikler de sig? Hvorfor er identitet så vigtigt og brandfarligt emne? Hvordan adskiller danskerne sig fra andre folk? Hvad vil det overhovedet sige at være dansk?

Foredrag om hastighedskulturens forbandelser

soen-midsommeraften

Danskerne er stressede som aldrig før. Hvad skyldes det? Og hvordan bliver man rask igen?

Over en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer jeg det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv, surfer på nettet og tilbringer tid på de sociale medier. Vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden, end den vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person.

Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk for et foredrag.

Læs min klumme om hamsterhjulet og min klumme om de sociale medier.

Foredraget Kristendommen gennemstrømmer vores kultur

Kristendommen er som sukkeret opløst i vandet: Den er i selv de mindste dele. Vi ser den ikke, men smager vi efter, er vi ikke i tvivl.

Kristendommen er i vores kunst og filosofi og i vores ideer om personlig ansvarlighed og samvittighed. På denne sokkel hviler en hel etik: Når vi fejler, er det vores egen skyld; vi må selv tage ansvar for vores handlinger, søge tilgivelse og prøve at forbedre os.

Men mange betragter i dag kristendommen som en slags stige, vi har anvendt til at klatre op på et højere civilisatorisk niveau – demokrati, respekt for individet, medmenneskelighed – hvor vi nu befinder os. Derfor kan vi tillade os at sparke stigen væk, for vi behøver den ikke længere. Vi er jo nået herop. Men spørgsmålet er, om disse værdier kan overleve uden deres oprindelige fundament i kristendommen? Det kan de nok næppe.

Læs min klumme her.

Foredrag om kærligheden til stedet

I globaliseringens tidsalder føler mange sig ensomme og rodløse. De mangler et sted, hvor de hører hjemme.

Steder er dér, hvor vi knytter bånd og får vigtige erfaringer – som lokalsamfund, hjem, skoler, kirker, forsamlingshuse, arbejdspladser og idrætshaller, altså afgrænsede steder, hvorom vi kan sige: ”De er vores”.

Vi kan ikke bo globalt, kun lokalt. Derfor må vi drage en tryllekreds omkring det sted, vi er forankret. For kun det, der falder inden for denne tryllekreds, bliver i autentisk forstand virkeligt for os; først da fortæller stedet en historie, der kan knyttes til vores erindringer og dermed få noget at gøre med den person, vi dybest set er. Men at blive fortrolig med det sted, man bor, indebærer en intimitet, der tager lang tid at udvikle. Og den vil næppe vokse frem, hvis man flytter meget rundt, konstant er på farten eller lever i en virtuel verden.

Læs min klumme om stedforankring her.

Foredraget Bøger læger alle sår

Den trykte bog er noget nær verdens bedste opfindelse. Men den er trængt i dag blandt især yngre og elever på skoler og gymnasier.

At læse en bog kan være en stor fornøjelse i sig selv, og så er det almendannende: Man bliver klogere på sig selv og møder ukendte verdener. Der er også en stor sidegevinst ved læsning af især papirbøger: Træning af koncentrationsevnen. Talrige forskere har fastslået, at man opnår en langt større grad af fordybelse, når man læser på papir frem for på skærm. Man bruger mere tid på at læse en bog på papir, og læsningen er grundigere, bl.a. fordi man ikke forstyrres af de sociale medier.

Foredraget giver forslag til, hvordan man kommer i gang med at læse i hjemmet og på skoler og gymnasier.

Læs min klumme om bøger og læsning her.

Foredrag om den bedste danske roman nogensinde!

kongensfald

Danskerne har med rette kåret Johannes V. Jensens roman Kongens fald til den bedste danske roman. Dette mesterværk er på alle måder vildt, voldsomt, smukt og storladent!

”Kongens fald” blev i 1999 kåret af danskerne som den bedste roman nogensinde. Og det er der også rigtig god grund til. Johannes V. Jensens fortælling har episk format og er skrevet i et meget dristigt sprog med utallige overraskende formuleringer, billeder og iagttagelser. Ikke mindst har motiverne og temaerne i romanen eksistentielt bud til alle mennesker på tværs af tiderne.

Foredraget vil belyse centrale afsnit af bogen, og der vil blive læst højt af udvalgte passager fra romanen.

Bogen Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden

Fremhævet

I 2019 er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Dengang troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel ville føre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået.

Vi lever i dag i en ny verdensorden. Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger med rette deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier.

Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disse opbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise.

Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en global verdenskrig? I Gensyn med fremtiden giver jeg mine bud.

Køb bogen hos forlaget Munch & Lorenzen.

Bestil et foredrag om bogen på ks [snabel-a] kulturkritik.dk.

“original, udfordrende og vigtig bog” – Uffe Østergaard, professor emeritus

“den er god, virkelig god! Altså virkelig god!” – Søren Hviid Pedersen, ph.d. og højskolelærer ved Rønshoved

“vigtig udgivelse” – Flemming Ytzen, udenrigsskribent ved Politiken

“indholdsmættet og stilsikker” – Mikael Jalving, kommentator ved Jyllands-Posten

“velskrevet og let læst” – Martin Ågerup, direktør fra Cepos i Altinget.

“kan anbefales til alle, uafhængigt af politisk ståsted” – Jonas M. Hoeck, skribent ved POV International