Bogen Fortællingen om fredens Europa

Jeg har udgivet en bog om EU, der kan bestilles her.

Billede-til-blog-eubog

Mens Europa tynges af kriser, skrider integrationen af Den Europæiske Union frem. EU er drevet af en føderalisme, der leder mod opløsningen af de europæiske nationalstater i takt med skabelsen af den stadig snævrere union. EU er blevet et ideologisk projekt, der rækker langt ud over tankerne om et europæisk fællesmarked og fredelig sameksistens. Bag bevægelsen ligger en fortælling, der hævder EU som det eneste værn mod en destruktiv nationalisme og som eneste garanti for fred i Europa.

Kasper Støvring tager fortællingen om fredens Europa under behandling og advarer mod de europæiske eliters ideologiske utopisme. Ifølge Støvring sikrer nationalstaterne en høj grad af indre sammenhængskraft og danner fundamentet for den europæiske orden. Det er nationerne og ikke EU, der har sikret freden. Dermed undergraver det europæiske projekt i sin nuværende form frihed og stabilitet i Europa.

I stedet for det elitære og bureaukratiske EU foreslår Støvring et europæisk fællesskab bygget på nationerne og respekten for den nationale suverænitet.

 

Artiklen Grænser for planlægning

Inden for den brogede oplysningstradition findes en bestemt form for konservativ, angelsaksisk oplysningskritik, som sjældent nyder lige så stor bevågenhed som den franske lumiére eller den tyske Aufklärung. Det drejer sig da også om en kritik af oplysningen selv, eller mere specifikt: af oplysningens instrumentelle karakter. Det er en kritik, der går tilbage til blandt andre den irske filosof Edmund Burke og den skotske filosof David Hume og frem til tænkere som den engelske filosof Michael Oakeshott, den amerikanske politolog Edward Banfield og den østrigsk-engelske økonom Friedrich Hayek. Det aspekt af oplysningen, eller oplysningsideologien, som disse tænkere kritiserer, har flere navne: Det kaldes planlægningstro, socialt ingeniørarbejde, Hayek kalder det konstruktivisme, og Oakeshott kalder det rationalisme. Fælles for de forskellige varianter af denne moderne oplysningskritik er imidlertid to forhold. Dels påpegningen af de utilsigtede og uforudsete negative konsekvenser af den politiske planlægning og dels betoningen af det civile samfunds institutioner, der fungerer som det positive modstykke hertil.

Læs artiklen Grænser for planlægning

 

Foredrag om litterære mesterværker

litteraturOmkring midten af det tyvende århundrede 1940’erne og 1950’erne var en utrolig rig periode, når man ser på de litterære frembringelser. Her skrev digtere som Morten Nielsen, romanforfattere som Martin A. Hansen og novelleforfattere som Villy Sørensen en række klassiske værker, der stadig læses i dag. Foredraget vil læse op fra en række værker og diskutere deres betydning også for vores tid. Hvad er det, der gør dem til mesterværker? Hvad er deres sproglige stil? Og hvilke eksistentielle temaer er på spil? Det vil foredraget søge at besvare.

Foredrag om etikken i det gode samfund

ethics_jobbc3b8rsDet gode samfund er et samfund som det danske præget af tillid og fordragelighed, hvor de fleste borgere deler samme værdier. Men mange etiske dilemmaer truer med at bringe modsætninger ind i det danske samfund. Hvad stiller vi op med den bioteknologiske udfordring? Hvordan skal vi håndtere stadig større grupper af indvandrere, der står uden for vores samfund? Og hvad med ytringsfriheden? Det er blot nogle få af de aktuelle etiske konflikter, som foredraget vil belyse. Og det vil søge svar på spørgsmålet: Hvad er det gode samfund egentlig?

Foredrag om de store ideologier

ideologierSocialisme, liberalisme og konservatisme Igennem mere end 200 år har kampen om de store ideologier præget den danske debat. Det gør de også i dag. Foredraget vil belyse, hvad der udgør kernen i de tre ideologier. I socialismen er det tanken om den sociale klasse og lighed, i liberalismen er det individet og dets rettigheder, og i konservatismen er det nationen, der er i centrum. Hvilke konsekvenser har det for udformningen af samfundet også i dag? Hvilke brydninger ser vi i dag. Og hvordan vil fremtiden se ud? Det vil foredraget søge svar på.

Foredrag om Karen Blixens noveller

blixenKaren Blixen er gået over i litteraturhistorien som en af de væsentligste danske forfattere nogensinde. Hun er med rette blevet betragtet som en forfatter med stor indsigt i menneskesjælens dybeste konflikter, og hendes ideer om det tragiske og om skæbne er god at få forstand af. Flere generationer af læsere kender hendes berømte noveller som f.eks. ”Sorg-Agre”, som foredraget især vil beskæftige sig med. Her indgår overvejelser over, hvad et menneske er, over frihed og bundethed, og her ligger et vældigt historisk perspektiv fra feudaltiden til moderne tid. Novellens budskab om menneskelig værdighed er stadig dybt vedkommende.

Foredrag om den store danske lyrik

lyrikDer ligger umådelige kvaliteter gemt i den danske digtning. Det gælder lige fra den melankolske skønhed i Inger Christensens store requiem, sonetkransen “Sommerfugledalen”, over Thorkild Bjørnvigs stærke digte om alderdommen, døden, kærligheden og den store natur, til Grundtvigs hyldest til skaberværket i de kristne salmer. Foredraget vil læse og udlægge en række betydningsfulde digte fra nutiden helt tilbage til Kingos tid.

Foredrag om kulturkampen

Jelved-Kjærsgaard-rettet-616x346Debatten om fremtidens Danmark Siden 2003 har kulturkampen raset i Danmark. Hvilke værdier skal præge Danmark? Hvem er modstanderne i den store værdidebat, og hvem har sejret – hvis nogen? Foredraget vil søge svar på disse spørgsmål og kaste lys over nogle af de vigtigste temaer de sidste ti år: Udlændingedebatten, krigen i Irak og Afghanistan, folkeskolen, EU og skattepolitikken.

Foredrag om etik og kristendom i litteraturen

etik_kristendomStore dele af den danske og europæiske litteratur øser af en kristen inspiration. Det ser man bl.a. hos Martin A. Hansen, Ole Wivel, Ole Sarvig, Villy Sørensen, Søren Ulrik Thomsen og den engelske digter T.S. Eliot. Den samme litteratur tager også livtag med dybe etiske problemer. Det kan være eksistentielle spørgsmål om skyld og ansvar, døden, angsten og kærligheden. Foredraget vil diskutere de mange aspekter af etik og kristendom hos udvalgte forfattere og læse passager fra digte, romaner og noveller.

 

Interview om Sammenhængskraft i Politiken den 22. maj 2010

INTERVIEW: Vi skal besinde os på de særlige værdier i den danske kultur, hvis vi skal bevare sammenhængskraften, mener kulturforsker Kasper Støvring . Han fremhæver protestantismen og de uskrevne regler og indrømmer, at det samtidig er dem, der gør det svært at blive integreret.

Af TORBEN SANGILD

Kasper Støvring . Du har lige skrevet en bog med titlen ‘ Sammenhængskraft’.
Hvad er det for en størrelse?
»Det er en social lim, det er den kraft, der holder sammen på borgerne i samfundet. Det handler om, at man føler, man har noget til fælles, at man kan samarbejde og føle en samhørighed, at man kan udvise loyalitet og solidaritet. Tillid hænger sammen med faktorer som tryghed, frihed og velstand. Det er også afgørende at have en kompetent statsledelse uden korruption, så borgerne kan have tillid til systemet og lovene. Og så skal der herske fred og fordragelighed«.

Og Danmark har en høj grad af sammenhængskraft?
»Ja, netop fordi de ting er til stede i vores samfund i meget høj grad. På den måde kan man tage udgangspunkt i nogle positive værdier, som allerede eksisterer. Danmark er det land i verden, der har den største grad af tillid og en meget lav grad af korruption«. Læs resten