Interview i Kristeligt Dagblad den 19. november 2012

af KIRSTINE THYE SKOVHØJ

Hvordan vil du beskrive din tro?

Mit gudsforhold er meget personligt. Jeg har selv fundet min tro ved at reflektere over og besinde mig på elementære forhold i menneskelivet som død, skabelse og meningen med livet. Jeg er rundet af en kristen protestantisme.Troen på Kristus giver mig en tryghed og sikkerhed for, at det hele nok skal gå. Kristus er død for vores skyld – han har taget vores synder på sig. Det er svært at begrebsliggøre, men jeg har en følelse af, at jeg gennem min tro overskrider mig selv. For eksempel kan jeg være fanget i en ond cirkel, og pludselig bliver den onde cirkel brudt, og jeg løftes ud på den anden side af de frustrationer, kriser eller problemer, jeg befinder mig i. Det at blive løftet ud har jeg ingen magt over. Det sker bare, og det er det, jeg vil kalde Guds nåde. På den måde kan min tro være meget nærværende. Troen minder mig om, at jeg skal se ud på verden og mærke, at der er noget, der er større end mig. Jeg er indfældet i Guds sammenhæng, og det er godt, at det forholder sig sådan.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

I mit barndomshjem i Hammel i Østjylland talte vi ikke om tro. Det har nok betydet, at jeg er blufærdig omkring min kristne tro. Min mor vil jeg karakterisere som en slags kulturkristen. Min far er erklæret ateist og meldte sig ud af folkekirken. Hans mor var missionsk og tilhørte Indre Mission, så jeg tror, min far havde et ønske om at bevæge sig væk fra den tilgang. Læs mere.

 

Deltagelse i Krause på tværs 12. august 2009

– Det er gået ned ad bakke med kulturkampen.

Forfatter og debattør Kasper Støvring mener, at luften er sevet ud af kulturkampen i forhold til da Anders Fogh Rasmussen satte den i gang i 2001.

– Regeringen har været meget mere defensiv de seneste par år.Det er som om, der mangler nye ideer. Og efter et par år opstår der vel også en form for træghed, siger Kasper Støvring.

Han så gerne, at der kom mere liv i kulturkampen, som han mener i virkeligheden burde kaldes for en eksistenskamp.

– Jeg vil driste mig til at kalde det en eksistenskamp, fordi den vil ændre den eksisterende samfundsmodel.

Forfatter Kasper Støvring er den anden gæst i en række af fire Krause på tværs-programmer, der hele august sætter fokus på værdikampen.

De andre gæster er forfatterne Georg Metz, Bettina Heltberg og Rolf Bagger. Hør mere.

Radioklummer på DR P1 “Kanten”

33611750aa12403eab2194a32027e318_kantenStemmerne i programmet tilhører mennesker med noget på hjerte, noget på spil. Mennesker med holdninger, de gerne vil dele med lytterne. Holdninger der udfordrer, provokerer, foruroliger. Et syn på verden – der kan vække til eftertanke og debat.

Panelet er udvalgt ud fra deres lyst og mod til at stå frem og stå ved deres holdninger, og de er valgt ud fra et ønske om mangfoldighed i fortolkningen af verden omkring os, både når det gælder køn, alder og politiske og andre tilhørsforhold.

Kanten er deltagernes uforarbejdede, uredigerede og ukommenterede refleksioner over ugens aktuelle historie, fortolkningen af ugens aktuelle emne, er deltagerens helt personlige bidrag til debatten. Hør mere.

Homogene nationalstater skaber fred

6052116-schweizEuropa befinder sig i et tidehverv, hvor store forandringer varsles i horisonten. Jeg tænker ikke alene på den økonomiske krise, som trods alt er en begrænset krise; er der tilstrækkelig vilje, kan den løses med de rette instrumenter. Godt nok må europæerne, som bebudet af kansler Merkel, tage afsked med de velfærdsstater, som de hidtil har været forvænt med. Men det går nu nok. Måske har vi alle for længe levet materielt og moralsk over evne. De mange velfærdsrettigheder er ikke blevet betalt med de fornødne pligter.

Nej, jeg tænker på dybereliggende rystelser, der vil forrykke kontinentets undergrund og måske for stedse forandre det, vi hidtil har kendt som Europa. Den slags bratte ændringer sker med jævne mellemrum, typisk efter to eller tre generationers forløb. Sidste gang vi oplevede det, var i starten af 1990erne efter Murens fald. Kommunismens sammenbrud frisatte vældige kræfter, der fandt deres blodige udtryk i borgerkrigen på Balkan. Et gammelt imperium faldt, og en masse nye stater blev til efter voldelige løsrivelseskampe og etnisk udrensning. Læs mere.

Bogen Den borgerlige orden

870206753812 essays af yngre borgerlige og liberale skribenter med markante meninger og en velfunderet viden om borgerlighed og kultur. Udgangspunktet for bogen er den opfattelse, at borgerligheden traditionelt har været alt for fokuseret på praktisk arbejde med dagsaktuelle problemer, som hyppigt har haft et økonomisk perspektiv. Der har manglet en dybere refleksion over det kulturelle grundlag for overhovedet at have en borgerlig orden baseret på frihed, tillid og velstand. Bogens bidrag er således ikke decideret politiske. Tværtimod udtrykker skribenterne hyppigt synspunkter, der af og til har vanskeligt ved at vinde gehør hos borgerlige partier. Bogens bidragydere skriver om så forskellige emner som religion, marked, sammenhængskraft, retssamfund, velfærd, multikulturalisme og den borgerlige menneskeopfattelse.

Redigeret sammen med Morten Ebbe Juul Nielsen.

Bogen Blivende værdier

bvKonservatisme betyder at bevare, ikke mindst historie, nation og traditioner. I dette provokerende bidrag til den aktuelle kulturkamp spørges der, om der i dag er et misforhold mellem klassisk konservativ tænkning og et liberalistisk konservativt parti, alt imens en bagstræberisk konservatisme vinder frem på de politiske yderfløje. I stedet taler Kasper Støvring, med afsæt i store konservative tænkere og international debat, for en værdibaseret konservatisme. Et samfunds- og kultursyn hinsides socialisme og liberalisme, med kulturkritisk og menneskeligt udgangspunkt og med fællesskabet i centrum.

Bogen Det etiske kunstværk

dekKasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

Bogen gennemgår minutiøst alle Villy Sørensens væsentligste essays om kunst og litteratur.

Bogen Villy Sørensen og kulturkonservatismen

vsbog2Ethvert forfatterskab skal læses på en ny måde, hvis det skal have noget at sige en ny tids læsere og bevare sin kanoniske status. Således også Villy Sørensens forfatterskab.

Villy Sørensen og kulturkonservatismen er en ny aktualiserende læsning af Villy Sørensens forfatterskab. I bogen undersøger Kasper Støvring de kulturkonservative inspirationer i forfatterskabet og perspektiverer dem ved at se det i sammenhæng med den moderne tradition for konservativ kulturkritik. Ambitionen er at trække forfatterskabet ud af den kulturradikale sammenhæng og derved levere en ny, original vinkel på forfatterskabet, der kan samles i begrebet kulturkonservatisme.

Hos Sørensen findes mange indsigter, der er relevante i dag. Sørensen kritiserer f.eks. de herskende ideologier, især socialismen og liberalismen og deres blinde tro på fremskridtet; her findes nødvendige bidrag til diskussionen om samfundets naturlige værdigrundlag, hvor miljøforurening og klimaopvarmning truer, og her findes en spændingsfyldt og mangesidig analyse af menneskets potentiale og et mere realistisk begreb om humanisme, som er relevant i dag, hvor begrebet er blevet reduceret til et moraliserende plusord; her findes højst aktuelle overvejelser over, dels hvor hurtigt samfundet skal udvikle sig i en stadig mere foranderlig verden, dels hvordan staten kan tillade sig at behandle mennesket, og dels hvorfor man skal være skeptisk over for den moderne teknologi på et tidspunkt, hvor mange stadig begejstres over den fagre nye verden.

 

Interview med Robert W. Merry

MerryLgHistorien slutter aldrig

Trykt i Weekendavisen den 28. december 2012

Interview. Hvad har redaktøren af USA’s måske mest indflydelsesrige politiske magasin at sige om verdenssituationen? Redaktøren af The National Interest, Robert W. Merry hævder, at Vesten gennemlever en forfaldsperiode.

af KASPER STØVRING

The National Interest var magasinet, der i 1989 publicerede Francis Fukuyamas berømte essay »Historiens afslutning?«, der tre år senere blev til en bog, men nu uden spørgsmålstegnet.Bidragydere til magasinet tæller både akademikere, rådgivere og forfattere, heriblandt nobelpristageren Saul Bellow. Den bærende ideologi bag er »realisme«. Emnerne er især udenrigspolitik, men også kultur-og samfundsdebat i bred forstand kendetegner The National Interest.

Magasinet blev grundlagt i 1985 af den berømte skribent Irving Kristol og var i udgangspunktet neokonservativt. I løbet af 00′ erne blev magasinet i stigende grad kritisk over for neokonservatismen, som den kom til udtryk i George W. Bushs regering. Kritikken gjaldt især forsøget på at eksportere demokratiet under Irakkrigen. I dag kan man således læse artikler, der foreslår, at Vesten samarbejder med lande som Kina og Rusland på trods af disse landes autokratiske styreformer.

Artikler i The National Interest bliver ofte en slags begivenheder, og de citeres vidt og bredt i de største internationale aviser. Tilsvarende har magasinet tilknyttet en tænketank, der har engageret en lang række senatorer, ministre og præsidenter som George Bush ( den ældre) og Bill Clinton.Til de berømte – nogle ville sige berygtede – rådgivere i kredsen omkring magasinet hører Henry Kissinger.

DEN nuværende redaktør Robert W. Merry har tidligere arbejdet for avisen The Wall Street Journal, og han er desuden forfatter til en række bøger om amerikansk historie og udenrigspolitik, bl. a. Sands of Empire ( 2005), der kritiserer USA’s »imperiale« forsøg på at sprede vestlige, demokratiske værdier til resten af verden. Læs resten