Foredrag om Danmarksbilleder i poesi og prosa

Det nationale og folkelige diskuteres ivrigt i dag. Hyppigt fremstilles det nationale som noget aggressivt og politisk. Men det er helt forkert, hvis vi ser på de billeder af Danmark, vi kender fra nogle af de største digtere i dansk litteraturhistorie. Det gælder bl.a. Grundtvig, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen, Thøger Larsen og Karen Blixen. Sand nationalfølelse rummer en kærlighed til det sted, man er fortrolig med, en følelsesmæssig tilknytning, der er langt dybere end den aktuelt politiske.

 Foredraget vil belyse denne nationale digtning og dens mangfoldige udtryk for både åndsliv og natur i form af smukke billeder, dunkle symboler og store fortællinger.

 

Foredrag om de store danske salmer

Salmernes rigdom af poesi og visdom, fra Kingo og Grundtvig til Sarvig i nyere tid.

I 1824 overvandt Grundtvig et af sine livs største kriser og skrev på den baggrund salmen ”De Levendes Land”. Salmen var et direkte svar på Kingos baroksalme ”Far Verden, far vel” fra 1681. Kingos dualisme satte et radikalt skel mellem denne verden af tomhed og forfængelighed og den hinsidige herlighed i ”Abrahams skød”.

Men Grundtvig skabte et positivt modbillede: ”Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord, / Hvor Kiærlighed boer!”, som det hedder i hans berømte salme.

Næsten 130 år senere skrev den moderne digter Ole Sarvig så sit svar til Kingo og Grundtvig med sin ”Frostsalme for to eller tre”. Foredraget vil præsentere de tre salmer og vise, hvordan tre så forskellige digtere fra tre så forskellige perioder behandler det samme stof: livet i verden her og nu og længslen efter den himmelske salighed.

Foredrag om Europas krise – og hvordan vi kommer ud af den

Om hvordan vi bevarer vores dybe arv tilbage fra Athen, Rom og Jerusalem. Oplysning, retsstat og kristendom.

EU’s krise, migrantkrisen, demokratiets krise i Østeuropa – der tales om mange kriser i dagens Europa. Igennem Europas nyere historie har det især været nationalstaterne, der har sikret en høj grad af indre sammenhængskraft og dannet fundamentet for den europæiske orden med dens fred og stabilitet. Hvordan sikres staternes suverænitet? Og hvordan kan EU overleve – hvis det overhovedet skal overleve i dens nuværende form?

 

Foredraget bygger på min bog om Europa fra 2014.

 

Foredraget Sådan anvender man social kapital på arbejdspladsen

Social kapital skaber tilfredse ansatte og høj produktivitet. Og så er det ikke engang forbundet med større omkostninger.

Social kapital skaber et velfungerende samfund, lykkelige mennesker og økonomiske gevinster. Hvis man arbejder med social kapital på arbejdspladser, kan man bl.a. fremme produktivitet, trivsel og evnen til at samarbejde. Resultatet kan f.eks. aflæses i et mindre sygefravær og mindre medarbejderomsætning. Flere bliver på arbejdspladsen, når tilfredsheden, loyaliteten og følelsen af medejerskab styrkes. Foredraget viser, hvordan social kapital kan anvendes, så der skabes brobygning mellem mennesker, grupper og afdelinger.

Kontakt mig på ks [snabel-a] kulturkritik.dk

 

Foredrag om autoriteten, der vendte tilbage

Fremhævet

Tegning af Søren Mosdal

Tegning af Søren Mosdal

68’er-oprørerne frigjorde sig fra de gamle autoriteter. Men vi har brug for den rigtige autoritet – i skolen, i samfundet og i hjemmet.

2018 er det 50 år siden, 68’er-oprøret slog igennem. Oprøret betød en omvæltning af livsformerne på adskillige områder. Det gjaldt normer for opdragelse, seksualitet, pædagogik, politik og kunst og meget andet.

Centralt stod en ide om frigørelse fra såkaldt snærende bånd, et opgør med den gamle “autoritære” pligtkultur, den vertikale autoritet. Men autoritet er aldrig noget, der forsvinder. Den flytter sig bare, og i dag synes vi at lide under byrden af 68’ernes frisættelsesevangelium, det “formløshedens tyranni”, som Løgstrup kaldte det. Den nye autoritet fra 1968 påbyder overskridelse.

Men er vi i dag begyndt at se et opgør med dogmerne fra 1968? Og vil nye ungdomsoprørere melde sig på banen og marchere gennem vores institutioner?

Læs min klumme om 68’er-oprøret og Sørine Gotfredsens indlæg på baggrund af mit foredrag.

 

 

Foredrag om hastighedskulturens forbandelser

Fremhævet

soen-midsommeraften

Over en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer jeg det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv, surfer på nettet og tilbringer tid på de sociale medier. Vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden end den, vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person.

Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk for et foredrag.

Læs min klumme om hamsterhjulet og min klumme om de sociale medier.

Foredrag om etik og eksistens i litteraturen

mytisk-modernisme-bogDet er tilværelsens store temaer, der kommer til udtryk i litteraturen omkring det tyvende århundrede. Etik og eksistens, skyld og død, skabelse og tilintetgørelse. Mit foredrag baserer sig på min bog Mytisk modernisme, der handler om denne periode i litteraturen. Her gendigtes de overleverede myter, f.eks. Faustmyten og syndefaldsmyten, og flere af forfatterne forholder sig til den kristne traditions mytiske temaer som dåben, påsken og apokalypsen. Jeg fortæller om værker af bl.a. Martin A. Hansen, Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen, men også tilbage til Grundtvig og Kingo. Jeg inddrager desuden europæiske forfattere som T.S. Eliot og Thomas Mann.

 

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk

Foredrag om vejr og vind i det danske sind – Den danske naturkanon

Fremhævet

Solnedgang ved Sorø SøNaturen har i høj grad formet os til dem, vi er. Det ser vi bl.a. i vores litteratur, sange, billedkunst og musik.

Der er lavet kultur-, demokrati- og værdikanoner, der samler vigtige ting om danskerne. Men der mangler en kanon med det, der måske betyder allermest for danskerne, nemlig en naturkanon.

“Den danske naturkanon” er et foredrag om naturen og vejret i Danmark. Det handler om alt det, der har været med til at forme det danske sind. Fra den mørke vinter, der stimulerer tålmodighed, til de lyse nætter, der kalder den berømte danske sammenhængskraft frem.

Det er et foredrag om blæsten, tågen, søerne, bøgeskovene, sneen, havet, regnen, mørket, lyset og det flade land. Fra det skønne til det gådefulde, fra det sublime til det uhyggelige.

Foredraget er ledsaget af litteratur, billeder, musik og sange fra den danske kulturhistorie. Det er personlige fortællinger, stemninger og refleksioner, fra melankoli og glæde til eftertænksomhed og begejstring.

Foredraget bygger på en serie essays om vejr og sind, jeg skrev i Kristeligt Dagblad i sommeren 2017.

 

Foredrag om den nye verdensorden

Fremhævet

Tegning: Peter Hermann

Tegning: Peter Hermann

I det 21. århundrede er der opstået en ny verdensorden. Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den arabiske verden. Det interessante er, at disse civilisationer har succes, fordi de følger deres helt egen kulturelle kurs, der er forskellig fra Vestens. Hvis Vesten ikke skal blive endnu svagere, er det livsvigtigt, at vi forstår disse fremmede kulturer. Foredraget vil belyse den nye verdensorden og se på hvilke værdier, der præger andre kulturer, og hvordan vi i Vesten skal håndtere den nye globale udfordring.

Læs min klumme om den nye verdensorden.

Foredrag om sammenhængskraft – det danske guld

Fremhævet

sammenhængskraftDanskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og de har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi. Foredraget vil belyse alle disse fordele og redegøre for, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues.

Foredraget bygger på min bog Sammenhængskraft.