Foredrag om den store danske lyrik

lyrikDer ligger umådelige kvaliteter gemt i den danske digtning. Det gælder lige fra den melankolske skønhed i Inger Christensens store requiem, sonetkransen “Sommerfugledalen”, over Thorkild Bjørnvigs stærke digte om alderdommen, døden, kærligheden og den store natur, til Grundtvigs hyldest til skaberværket i de kristne salmer. Foredraget vil læse og udlægge en række betydningsfulde digte fra nutiden helt tilbage til Kingos tid.

Foredrag om kulturkampen

Jelved-Kjærsgaard-rettet-616x346Debatten om fremtidens Danmark Siden 2003 har kulturkampen raset i Danmark. Hvilke værdier skal præge Danmark? Hvem er modstanderne i den store værdidebat, og hvem har sejret – hvis nogen? Foredraget vil søge svar på disse spørgsmål og kaste lys over nogle af de vigtigste temaer de sidste ti år: Udlændingedebatten, krigen i Irak og Afghanistan, folkeskolen, EU og skattepolitikken.

Foredrag om etik og kristendom i litteraturen

etik_kristendomStore dele af den danske og europæiske litteratur øser af en kristen inspiration. Det ser man bl.a. hos Martin A. Hansen, Ole Wivel, Ole Sarvig, Villy Sørensen, Søren Ulrik Thomsen og den engelske digter T.S. Eliot. Den samme litteratur tager også livtag med dybe etiske problemer. Det kan være eksistentielle spørgsmål om skyld og ansvar, døden, angsten og kærligheden. Foredraget vil diskutere de mange aspekter af etik og kristendom hos udvalgte forfattere og læse passager fra digte, romaner og noveller.