Deltagelse i Krause på tværs 12. august 2009

- Det er gået ned ad bakke med kulturkampen.

Forfatter og debattør Kasper Støvring mener, at luften er sevet ud af kulturkampen i forhold til da Anders Fogh Rasmussen satte den i gang i 2001.

- Regeringen har været meget mere defensiv de seneste par år.Det er som om, der mangler nye ideer. Og efter et par år opstår der vel også en form for træghed, siger Kasper Støvring.

Han så gerne, at der kom mere liv i kulturkampen, som han mener i virkeligheden burde kaldes for en eksistenskamp.

- Jeg vil driste mig til at kalde det en eksistenskamp, fordi den vil ændre den eksisterende samfundsmodel.

Forfatter Kasper Støvring er den anden gæst i en række af fire Krause på tværs-programmer, der hele august sætter fokus på værdikampen.

De andre gæster er forfatterne Georg Metz, Bettina Heltberg og Rolf Bagger. Hør mere.