Foredrag om de store danske salmer

Salmernes rigdom af poesi og visdom, fra Kingo og Grundtvig til Sarvig i nyere tid.

I 1824 overvandt Grundtvig et af sine livs største kriser og skrev på den baggrund salmen ”De Levendes Land”. Salmen var et direkte svar på Kingos baroksalme ”Far Verden, far vel” fra 1681. Kingos dualisme satte et radikalt skel mellem denne verden af tomhed og forfængelighed og den hinsidige herlighed i ”Abrahams skød”.

Men Grundtvig skabte et positivt modbillede: ”Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord, / Hvor Kiærlighed boer!”, som det hedder i hans berømte salme.

Næsten 130 år senere skrev den moderne digter Ole Sarvig så sit svar til Kingo og Grundtvig med sin ”Frostsalme for to eller tre”. Foredraget vil præsentere de tre salmer og vise, hvordan tre så forskellige digtere fra tre så forskellige perioder behandler det samme stof: livet i verden her og nu og længslen efter den himmelske salighed.

Foredrag om Europas krise – og hvordan vi kommer ud af den

Om hvordan vi bevarer vores dybe arv tilbage fra Athen, Rom og Jerusalem. Oplysning, retsstat og kristendom.

EU’s krise, migrantkrisen, demokratiets krise i Østeuropa – der tales om mange kriser i dagens Europa. Igennem Europas nyere historie har det især været nationalstaterne, der har sikret en høj grad af indre sammenhængskraft og dannet fundamentet for den europæiske orden med dens fred og stabilitet. Hvordan sikres staternes suverænitet? Og hvordan kan EU overleve – hvis det overhovedet skal overleve i dens nuværende form?

 

Foredraget bygger på min bog om Europa fra 2014.

 

Bogen Mytisk modernisme

Fremhævet

mytisk-modernisme-bogMin bog Mytisk modernisme kan bestilles hos Eksistensen:

Myte og modernisme var i midten af det tyvende århundrede et særligt tema i litteraturen. Her gendigtes de overleverede myter, f.eks. Faustmyten og syndefaldsmyten, og flere af forfatterne forholder sig til den kristne traditions mytiske temaer som dåben, påsken og apokalypsen. Det er tilværelsens store temaer, der kommer til udtryk i deres værker: Etik og eksistens, skyld og død, skabelse og tilintetgørelse. I bogen analyseres værker af bl.a. Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen, men også længere tilbage til Kingo og Grundtvig. Der inddrages også europæiske forfattere gennem læsninger af T.S. Eliot, Thomas Mann og Ernst Jünger.

Kontakt mig for et foredrag om bogen på ks {snabel-a] kulturkritik.dk

Hør min samtale om bogen i Danmarks Radios fagbogsprogram “Fede fagbøger”

Skrevet om Mytisk modernisme:

”Til overflod er bogen særdeles velskrevet” – Adam Holm, studievært på Danmarks Radio

“Tankevækkende og udfordrende synspunkter […] Stof til både litterære og værdipolitiske diskussioner” – Jørgen Johansen, anmelder på Berlingske

”Overordnet tilbyder Mytisk Modernisme en læseteknik, der gør kunsten, litteraturen og kristendommen i stand til at forløse mange af de problemer, mennesket i dag lader selvhjælpslitteraturen bearbejde.” – Jonas M. Hoeck, skribent på Modspor.dk

“stoffet må i den grad siges at have eksistentiel og politisk appel til vor forvirrede og elastiske tid” – Mikael Jalving, kommentator ved Jyllands-Posten

”Støvring [er] med Mytisk modernisme en fremragende formidler af en konservativ-traditionel livsverden” – Rasmus Pedersen, anmelder på Critique.dk

”spændende bog om livets grundvilkår” – Kristian Østergaard, sognepræst ved Sorø Klosterkirke

 

Bogen Danmark under angreb

Fremhævet

 

Danmark under angreb

Sammen med historikeren Mikael Jalving har jeg udgivet bogen Danmark under angreb – kulturkritiske udvekslinger.

I bogen udveksler vi vores uforbeholdne meninger om alt lige fra samfundsforhold til historie og litteratur. Læs om:

Konservatisme og liberalisme, sammenhængskraft, indvandring, hastighedskultur, gåture og cykling, de nye teknologier, EU, den nye verdensorden, naturfølelse, storby og udkant, folk og elite og meget, meget mere.

Bestil bogen hos Saxo.

 

Vi kommer gerne ud for at holde foredrag om bogen og dens mange emner.

 

 

“bør læses af alle med interesse i de danske politiske skillelinjer” – Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet

 

 

Artiklen Når en jurist forsvarer friheden

Er det tilfældigt, at liberale frihedsforkæmpere ofte er jurister eller i hvert fald debattører, der tænker principielt, formalistisk og legalistisk? Er det tilfældigt, at en liberal tænketank ansætter en jurist, når den ønsker at bidrage til værdidebatten og ikke kun den økonomiske debat? Jeg tror det ikke og blev igen bekræftet i den formodning ved læsningen af chefjuristen ved den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangamas bog Fri os fra friheden (Mchangama 2012). Dens mange kvaliteter til trods – og her tænker jeg især på den aktuelle kritik af velfærdsstaten – viser bogen nogle begrænsninger, når en liberal jurist forsvarer friheden.

 

Læs hele artiklen fra tidsskriftet Slagmark her.

Bogen Fortællingen om fredens Europa

Jeg har udgivet en bog om EU, der kan bestilles her.

Billede-til-blog-eubog

Mens Europa tynges af kriser, skrider integrationen af Den Europæiske Union frem. EU er drevet af en føderalisme, der leder mod opløsningen af de europæiske nationalstater i takt med skabelsen af den stadig snævrere union. EU er blevet et ideologisk projekt, der rækker langt ud over tankerne om et europæisk fællesmarked og fredelig sameksistens. Bag bevægelsen ligger en fortælling, der hævder EU som det eneste værn mod en destruktiv nationalisme og som eneste garanti for fred i Europa.

Kasper Støvring tager fortællingen om fredens Europa under behandling og advarer mod de europæiske eliters ideologiske utopisme. Ifølge Støvring sikrer nationalstaterne en høj grad af indre sammenhængskraft og danner fundamentet for den europæiske orden. Det er nationerne og ikke EU, der har sikret freden. Dermed undergraver det europæiske projekt i sin nuværende form frihed og stabilitet i Europa.

I stedet for det elitære og bureaukratiske EU foreslår Støvring et europæisk fællesskab bygget på nationerne og respekten for den nationale suverænitet.

 

Artiklen Grænser for planlægning

Inden for den brogede oplysningstradition findes en bestemt form for konservativ, angelsaksisk oplysningskritik, som sjældent nyder lige så stor bevågenhed som den franske lumiére eller den tyske Aufklärung. Det drejer sig da også om en kritik af oplysningen selv, eller mere specifikt: af oplysningens instrumentelle karakter. Det er en kritik, der går tilbage til blandt andre den irske filosof Edmund Burke og den skotske filosof David Hume og frem til tænkere som den engelske filosof Michael Oakeshott, den amerikanske politolog Edward Banfield og den østrigsk-engelske økonom Friedrich Hayek. Det aspekt af oplysningen, eller oplysningsideologien, som disse tænkere kritiserer, har flere navne: Det kaldes planlægningstro, socialt ingeniørarbejde, Hayek kalder det konstruktivisme, og Oakeshott kalder det rationalisme. Fælles for de forskellige varianter af denne moderne oplysningskritik er imidlertid to forhold. Dels påpegningen af de utilsigtede og uforudsete negative konsekvenser af den politiske planlægning og dels betoningen af det civile samfunds institutioner, der fungerer som det positive modstykke hertil.

Læs artiklen Grænser for planlægning

 

Foredrag om litterære mesterværker

litteraturOmkring midten af det tyvende århundrede 1940’erne og 1950’erne var en utrolig rig periode, når man ser på de litterære frembringelser. Her skrev digtere som Morten Nielsen, romanforfattere som Martin A. Hansen og novelleforfattere som Villy Sørensen en række klassiske værker, der stadig læses i dag. Foredraget vil læse op fra en række værker og diskutere deres betydning også for vores tid. Hvad er det, der gør dem til mesterværker? Hvad er deres sproglige stil? Og hvilke eksistentielle temaer er på spil? Det vil foredraget søge at besvare.

Foredrag om etikken i det gode samfund

ethics_jobbc3b8rsDet gode samfund er et samfund som det danske præget af tillid og fordragelighed, hvor de fleste borgere deler samme værdier. Men mange etiske dilemmaer truer med at bringe modsætninger ind i det danske samfund. Hvad stiller vi op med den bioteknologiske udfordring? Hvordan skal vi håndtere stadig større grupper af indvandrere, der står uden for vores samfund? Og hvad med ytringsfriheden? Det er blot nogle få af de aktuelle etiske konflikter, som foredraget vil belyse. Og det vil søge svar på spørgsmålet: Hvad er det gode samfund egentlig?

Foredrag om de store ideologier

ideologierSocialisme, liberalisme og konservatisme Igennem mere end 200 år har kampen om de store ideologier præget den danske debat. Det gør de også i dag. Foredraget vil belyse, hvad der udgør kernen i de tre ideologier. I socialismen er det tanken om den sociale klasse og lighed, i liberalismen er det individet og dets rettigheder, og i konservatismen er det nationen, der er i centrum. Hvilke konsekvenser har det for udformningen af samfundet også i dag? Hvilke brydninger ser vi i dag. Og hvordan vil fremtiden se ud? Det vil foredraget søge svar på.