Foredrag om den store danske lyrik

lyrikDer ligger umådelige kvaliteter gemt i den danske digtning. Det gælder lige fra den melankolske skønhed i Inger Christensens store requiem, sonetkransen “Sommerfugledalen”, over Thorkild Bjørnvigs stærke digte om alderdommen, døden, kærligheden og den store natur, til Grundtvigs hyldest til skaberværket i de kristne salmer. Foredraget vil læse og udlægge en række betydningsfulde digte fra nutiden helt tilbage til Kingos tid.

Foredrag om Johannes V. Jensens “Kongens fald”

kongensfaldIkke for ingenting blev ”Kongens fald” i 1999 kåret af danskerne som den bedste roman nogensinde. Johannes V. Jensens fortælling har episk format og er skrevet i et meget dristigt sprog med utallige overraskende formuleringer, billeder og iagttagelser. Ikke mindst har temaerne i romanen eksistentielt bud til alle mennesker på tværs af tiderne. Foredraget vil belyse centrale aspekter af bogen, og der vil blive læst højt af udvalgte passager.

Foredrag om kulturkampen

Jelved-Kjærsgaard-rettet-616x346Debatten om fremtidens Danmark Siden 2003 har kulturkampen raset i Danmark. Hvilke værdier skal præge Danmark? Hvem er modstanderne i den store værdidebat, og hvem har sejret – hvis nogen? Foredraget vil søge svar på disse spørgsmål og kaste lys over nogle af de vigtigste temaer de sidste ti år: Udlændingedebatten, krigen i Irak og Afghanistan, folkeskolen, EU og skattepolitikken.

Foredrag om etik og kristendom i litteraturen

etik_kristendomStore dele af den danske og europæiske litteratur øser af en kristen inspiration. Det ser man bl.a. hos Martin A. Hansen, Ole Wivel, Ole Sarvig, Villy Sørensen, Søren Ulrik Thomsen og den engelske digter T.S. Eliot. Den samme litteratur tager også livtag med dybe etiske problemer. Det kan være eksistentielle spørgsmål om skyld og ansvar, døden, angsten og kærligheden. Foredraget vil diskutere de mange aspekter af etik og kristendom hos udvalgte forfattere og læse passager fra digte, romaner og noveller.

 

Interview om Sammenhængskraft i Politiken den 22. maj 2010

INTERVIEW: Vi skal besinde os på de særlige værdier i den danske kultur, hvis vi skal bevare sammenhængskraften, mener kulturforsker Kasper Støvring . Han fremhæver protestantismen og de uskrevne regler og indrømmer, at det samtidig er dem, der gør det svært at blive integreret.

Af TORBEN SANGILD

Kasper Støvring . Du har lige skrevet en bog med titlen ‘ Sammenhængskraft’.
Hvad er det for en størrelse?
»Det er en social lim, det er den kraft, der holder sammen på borgerne i samfundet. Det handler om, at man føler, man har noget til fælles, at man kan samarbejde og føle en samhørighed, at man kan udvise loyalitet og solidaritet. Tillid hænger sammen med faktorer som tryghed, frihed og velstand. Det er også afgørende at have en kompetent statsledelse uden korruption, så borgerne kan have tillid til systemet og lovene. Og så skal der herske fred og fordragelighed«.

Og Danmark har en høj grad af sammenhængskraft?
»Ja, netop fordi de ting er til stede i vores samfund i meget høj grad. På den måde kan man tage udgangspunkt i nogle positive værdier, som allerede eksisterer. Danmark er det land i verden, der har den største grad af tillid og en meget lav grad af korruption«. Læs resten

Interview i Kristeligt Dagblad den 19. november 2012

af KIRSTINE THYE SKOVHØJ

Hvordan vil du beskrive din tro?

Mit gudsforhold er meget personligt. Jeg har selv fundet min tro ved at reflektere over og besinde mig på elementære forhold i menneskelivet som død, skabelse og meningen med livet. Jeg er rundet af en kristen protestantisme.Troen på Kristus giver mig en tryghed og sikkerhed for, at det hele nok skal gå. Kristus er død for vores skyld – han har taget vores synder på sig. Det er svært at begrebsliggøre, men jeg har en følelse af, at jeg gennem min tro overskrider mig selv. For eksempel kan jeg være fanget i en ond cirkel, og pludselig bliver den onde cirkel brudt, og jeg løftes ud på den anden side af de frustrationer, kriser eller problemer, jeg befinder mig i. Det at blive løftet ud har jeg ingen magt over. Det sker bare, og det er det, jeg vil kalde Guds nåde. På den måde kan min tro være meget nærværende. Troen minder mig om, at jeg skal se ud på verden og mærke, at der er noget, der er større end mig. Jeg er indfældet i Guds sammenhæng, og det er godt, at det forholder sig sådan.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

I mit barndomshjem i Hammel i Østjylland talte vi ikke om tro. Det har nok betydet, at jeg er blufærdig omkring min kristne tro. Min mor vil jeg karakterisere som en slags kulturkristen. Min far er erklæret ateist og meldte sig ud af folkekirken. Hans mor var missionsk og tilhørte Indre Mission, så jeg tror, min far havde et ønske om at bevæge sig væk fra den tilgang. Læs mere.

 

Deltagelse i Krause på tværs 12. august 2009

- Det er gået ned ad bakke med kulturkampen.

Forfatter og debattør Kasper Støvring mener, at luften er sevet ud af kulturkampen i forhold til da Anders Fogh Rasmussen satte den i gang i 2001.

- Regeringen har været meget mere defensiv de seneste par år.Det er som om, der mangler nye ideer. Og efter et par år opstår der vel også en form for træghed, siger Kasper Støvring.

Han så gerne, at der kom mere liv i kulturkampen, som han mener i virkeligheden burde kaldes for en eksistenskamp.

- Jeg vil driste mig til at kalde det en eksistenskamp, fordi den vil ændre den eksisterende samfundsmodel.

Forfatter Kasper Støvring er den anden gæst i en række af fire Krause på tværs-programmer, der hele august sætter fokus på værdikampen.

De andre gæster er forfatterne Georg Metz, Bettina Heltberg og Rolf Bagger. Hør mere.

Radioklummer på DR P1 “Kanten”

33611750aa12403eab2194a32027e318_kantenStemmerne i programmet tilhører mennesker med noget på hjerte, noget på spil. Mennesker med holdninger, de gerne vil dele med lytterne. Holdninger der udfordrer, provokerer, foruroliger. Et syn på verden – der kan vække til eftertanke og debat.

Panelet er udvalgt ud fra deres lyst og mod til at stå frem og stå ved deres holdninger, og de er valgt ud fra et ønske om mangfoldighed i fortolkningen af verden omkring os, både når det gælder køn, alder og politiske og andre tilhørsforhold.

Kanten er deltagernes uforarbejdede, uredigerede og ukommenterede refleksioner over ugens aktuelle historie, fortolkningen af ugens aktuelle emne, er deltagerens helt personlige bidrag til debatten. Hør mere.

Homogene nationalstater skaber fred

6052116-schweizEuropa befinder sig i et tidehverv, hvor store forandringer varsles i horisonten. Jeg tænker ikke alene på den økonomiske krise, som trods alt er en begrænset krise; er der tilstrækkelig vilje, kan den løses med de rette instrumenter. Godt nok må europæerne, som bebudet af kansler Merkel, tage afsked med de velfærdsstater, som de hidtil har været forvænt med. Men det går nu nok. Måske har vi alle for længe levet materielt og moralsk over evne. De mange velfærdsrettigheder er ikke blevet betalt med de fornødne pligter.

Nej, jeg tænker på dybereliggende rystelser, der vil forrykke kontinentets undergrund og måske for stedse forandre det, vi hidtil har kendt som Europa. Den slags bratte ændringer sker med jævne mellemrum, typisk efter to eller tre generationers forløb. Sidste gang vi oplevede det, var i starten af 1990erne efter Murens fald. Kommunismens sammenbrud frisatte vældige kræfter, der fandt deres blodige udtryk i borgerkrigen på Balkan. Et gammelt imperium faldt, og en masse nye stater blev til efter voldelige løsrivelseskampe og etnisk udrensning. Læs mere.