Homogene nationalstater skaber fred

6052116-schweizEuropa befinder sig i et tidehverv, hvor store forandringer varsles i horisonten. Jeg tænker ikke alene på den økonomiske krise, som trods alt er en begrænset krise; er der tilstrækkelig vilje, kan den løses med de rette instrumenter. Godt nok må europæerne, som bebudet af kansler Merkel, tage afsked med de velfærdsstater, som de hidtil har været forvænt med. Men det går nu nok. Måske har vi alle for længe levet materielt og moralsk over evne. De mange velfærdsrettigheder er ikke blevet betalt med de fornødne pligter.

Nej, jeg tænker på dybereliggende rystelser, der vil forrykke kontinentets undergrund og måske for stedse forandre det, vi hidtil har kendt som Europa. Den slags bratte ændringer sker med jævne mellemrum, typisk efter to eller tre generationers forløb. Sidste gang vi oplevede det, var i starten af 1990erne efter Murens fald. Kommunismens sammenbrud frisatte vældige kræfter, der fandt deres blodige udtryk i borgerkrigen på Balkan. Et gammelt imperium faldt, og en masse nye stater blev til efter voldelige løsrivelseskampe og etnisk udrensning. Læs mere.

Bogen Den borgerlige orden

870206753812 essays af yngre borgerlige og liberale skribenter med markante meninger og en velfunderet viden om borgerlighed og kultur. Udgangspunktet for bogen er den opfattelse, at borgerligheden traditionelt har været alt for fokuseret på praktisk arbejde med dagsaktuelle problemer, som hyppigt har haft et økonomisk perspektiv. Der har manglet en dybere refleksion over det kulturelle grundlag for overhovedet at have en borgerlig orden baseret på frihed, tillid og velstand. Bogens bidrag er således ikke decideret politiske. Tværtimod udtrykker skribenterne hyppigt synspunkter, der af og til har vanskeligt ved at vinde gehør hos borgerlige partier. Bogens bidragydere skriver om så forskellige emner som religion, marked, sammenhængskraft, retssamfund, velfærd, multikulturalisme og den borgerlige menneskeopfattelse.

Redigeret sammen med Morten Ebbe Juul Nielsen.

Bogen Blivende værdier

bvKonservatisme betyder at bevare, ikke mindst historie, nation og traditioner. I dette provokerende bidrag til den aktuelle kulturkamp spørges der, om der i dag er et misforhold mellem klassisk konservativ tænkning og et liberalistisk konservativt parti, alt imens en bagstræberisk konservatisme vinder frem på de politiske yderfløje. I stedet taler Kasper Støvring, med afsæt i store konservative tænkere og international debat, for en værdibaseret konservatisme. Et samfunds- og kultursyn hinsides socialisme og liberalisme, med kulturkritisk og menneskeligt udgangspunkt og med fællesskabet i centrum.

Bogen Det etiske kunstværk

dekKasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

Bogen gennemgår minutiøst alle Villy Sørensens væsentligste essays om kunst og litteratur.

Bogen Villy Sørensen og kulturkonservatismen

vsbog2Ethvert forfatterskab skal læses på en ny måde, hvis det skal have noget at sige en ny tids læsere og bevare sin kanoniske status. Således også Villy Sørensens forfatterskab.

Villy Sørensen og kulturkonservatismen er en ny aktualiserende læsning af Villy Sørensens forfatterskab. I bogen undersøger Kasper Støvring de kulturkonservative inspirationer i forfatterskabet og perspektiverer dem ved at se det i sammenhæng med den moderne tradition for konservativ kulturkritik. Ambitionen er at trække forfatterskabet ud af den kulturradikale sammenhæng og derved levere en ny, original vinkel på forfatterskabet, der kan samles i begrebet kulturkonservatisme.

Hos Sørensen findes mange indsigter, der er relevante i dag. Sørensen kritiserer f.eks. de herskende ideologier, især socialismen og liberalismen og deres blinde tro på fremskridtet; her findes nødvendige bidrag til diskussionen om samfundets naturlige værdigrundlag, hvor miljøforurening og klimaopvarmning truer, og her findes en spændingsfyldt og mangesidig analyse af menneskets potentiale og et mere realistisk begreb om humanisme, som er relevant i dag, hvor begrebet er blevet reduceret til et moraliserende plusord; her findes højst aktuelle overvejelser over, dels hvor hurtigt samfundet skal udvikle sig i en stadig mere foranderlig verden, dels hvordan staten kan tillade sig at behandle mennesket, og dels hvorfor man skal være skeptisk over for den moderne teknologi på et tidspunkt, hvor mange stadig begejstres over den fagre nye verden.

 

Interview med Robert W. Merry

MerryLgHistorien slutter aldrig

Trykt i Weekendavisen den 28. december 2012

Interview. Hvad har redaktøren af USA’s måske mest indflydelsesrige politiske magasin at sige om verdenssituationen? Redaktøren af The National Interest, Robert W. Merry hævder, at Vesten gennemlever en forfaldsperiode.

af KASPER STØVRING

The National Interest var magasinet, der i 1989 publicerede Francis Fukuyamas berømte essay »Historiens afslutning?«, der tre år senere blev til en bog, men nu uden spørgsmålstegnet.Bidragydere til magasinet tæller både akademikere, rådgivere og forfattere, heriblandt nobelpristageren Saul Bellow. Den bærende ideologi bag er »realisme«. Emnerne er især udenrigspolitik, men også kultur-og samfundsdebat i bred forstand kendetegner The National Interest.

Magasinet blev grundlagt i 1985 af den berømte skribent Irving Kristol og var i udgangspunktet neokonservativt. I løbet af 00′ erne blev magasinet i stigende grad kritisk over for neokonservatismen, som den kom til udtryk i George W. Bushs regering. Kritikken gjaldt især forsøget på at eksportere demokratiet under Irakkrigen. I dag kan man således læse artikler, der foreslår, at Vesten samarbejder med lande som Kina og Rusland på trods af disse landes autokratiske styreformer.

Artikler i The National Interest bliver ofte en slags begivenheder, og de citeres vidt og bredt i de største internationale aviser. Tilsvarende har magasinet tilknyttet en tænketank, der har engageret en lang række senatorer, ministre og præsidenter som George Bush ( den ældre) og Bill Clinton.Til de berømte – nogle ville sige berygtede – rådgivere i kredsen omkring magasinet hører Henry Kissinger.

DEN nuværende redaktør Robert W. Merry har tidligere arbejdet for avisen The Wall Street Journal, og han er desuden forfatter til en række bøger om amerikansk historie og udenrigspolitik, bl. a. Sands of Empire ( 2005), der kritiserer USA’s »imperiale« forsøg på at sprede vestlige, demokratiske værdier til resten af verden. Læs resten

Interview i Kristeligt Dagblad 1. maj 2010

Af Dorte Remar

SAMMENHÆNGSKRAFT: Kulturforsker Kasper Støvring argumenterer i ny bog for, hvorfor den danske kultur er særlig værdifuld og værd at bevare

Positiv nationalfølelse. Tillid. Kulturel homogenitet. Det er tre nøglebegreber til forståelse af, hvad sammenhængskraften i det danske samfund bygger på. I hvert fald ifølge Kasper Støvring , kulturforsker, post.doc. på Syddansk Universitet og forfatter – senest til debatbogen Sammenhængskraft.

Her sætter Kasper Støvring fokus på et af tidens mest brugte ord i debatten omkring indvandring, integration, national identitet og globalisering. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk funderet, men derimod betinget af vores værdier, normer og adfærdsmønstre: vores kultur.

- I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse. Landet er kulturelt homogent. Der hersker fred og tryghed. Der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed. Staten er præget af en lav grad af korruption, og danskerne er tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark, siger Kasper Støvring .

Han lagde forleden vejen forbi Kristeligt Dagblads redaktion i det indre København et par dage efter udgivelsen af sin bog, som allerede har skabt debat i medierne. Hans eget bud på den store interesse for emnet er, at det danske samfund og vores nationalkultur bliver udfordret på flere måder i dag.

- Indvandringen har skabt en slags multikulturalisme og en opsplitning af det samfund, som vi tidligere har taget for givet. En anden del af det er, at globaliseringsprocessen giver langt større bevidsthed om andre kulturer og forskel på kulturer. Globalisering fører ikke bare til harmoni, så derfor er der også en stigende bevidsthed om egen kulturel identitet som dansker og vesterlænding.

- Mennesker kommunikerer og rejser globalt. Men min pointe er, at vi jo ikke bor globalt og derfor får større sans for stedforbundethed og for forankring i særligt kultur og historie. Så sammenhængskraft bliver et særdeles varmt emne, når det, vi før tog for givet, bliver udfordret på mange måder. Men det er ikke tidligere blevet artikuleret på samme måde som i dag. Læs mere.

 

Anmelderne er uenige om Kasper Støvring

B_GER_-_ugensbog__2_435864yAF Tomas Riis Jensen Hvor skal man lede, hvis man søger en avis’ sande ansigt? Er det Tøger Seidenfadens ledere, der afspejler Politikens egentlige holdninger, og skal man gennem Thomas Larsens politiske kommentarer for at nå ind til den berlingske sjæl? Eller skal man hellere skotte til kritiksidernes anmeldelser af politiske bøger?

Det sidste – altså muligheden for at skotte – lod sig gøre i denne uge, da aviserne gav karakter til Kasper Støvrings nye debatbog ’Sammenhængskraft’, der udkom tirsdag. Med sin kobling af traditionel dansk nationalkultur og samfundets sammenhængskraft har Støvring kastet sig ud på farefulde vande.

Bogen var da også knap kommet på gaden, før de kritiske skribenter en-to-snuptag stod klar i panser og plade. Læs mere.

Bør Danmark følge Storbritannien ud af EU?

cameronHer til morgen gav David Cameron de britiske vælgere muligheden for at stemme Storbritannien ud af EU. Det er en beslutning med enorme perspektiver, for det kan betyde, at andre lande kan vælge at gøre det samme. Bør Danmark følge Storbritanniens eksempel, der kan ende med en udmeldelse af EU? Det skal nok blive diskuteret meget og længe.

Jeg er selv dybt skeptisk over for EU, som jeg har skrevet i en lang række indlæg efterhånden. EU har udviklet sig i en helt forkert retning. Projektet mangler legitimitet; det underminerer nationalstatens suverænitet og de basale frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden; det er et multikulturelt projekt, et slags imperium, der vil medføre ustabilitet på kontinentet og i de enkelte stater, bl.a. fordi folkestyret afløses af et domstolsstyre. Afgørende forhold som indvandringspolitik bliver ikke længere en sag for de nationale parlamenter.

Vi får med andre ord en udemokratisk jurisdiktion, ikke blot et frihandelsområde og et forum for samarbejde. Læs mere.

Radioudsendelser om den nye verdensorden

Fremhævet

podcastimage-6658788r24syvEn programserie på 10 afsnit om den globale verdensorden, der er kendetegnet ved, at Vesten i stigende grad er ved at miste sin magt. I stedet er forskellige civilisationer ved at genbekræfte deres distinkte kulturelle identitet, og de har succes med at gøre det.

I programmet vil studieværten Kasper Støvring føre en samtale med en række eksperter om de nye kulturkonflikter, der præger verden, og om udviklingen i Vesten, Kina, Rusland og den arabiske verden. Det tyder ikke på, at den vestlige, liberaldemokratiske samfundsmodel er ved at blive udbredt på verdensplan, selv om mange i Vesten stadig tror det. Men hvor efterlader det Vesten? Hvad kan vi gøre for at fastholde vores styrke? Er det liberale demokrati på vej på historiens mødding, og vil vi i fremtiden opleve “civilisationernes sammenstød”? Hør mere.