“En anden af bogens bemærkelsesværdige kvaliteter er, at Støvring gæstfrit og modigt inviterer læseren ind i sin verden, animeret af Gud og decimeret af Satan. Der er ikke tale om Newtons døde, mekaniske univers, velegnet til ateister og materialister. Nej, det er Goethes levende natur, i hvilken ånden selv giver sig til kende.”

– Bent Meier Sørensen, Berlingske

“Man glæder sig over iagttagelsesevnen og den analytiske skarphed, så velkendt fra Støvrings virke som debattør og kommentator, men nu tilsat sarkasme, patos og surrealisme.

Samtidig udvikler forfatteren sine sproglige registre i en fokuseren på naturkræfter og kaoskræfter, hvor der fremmanes mareridtsagtige scenarier på baggrund af migrantkrise, klimakrise og pandemi, men hvor der også er plads til subjektive beskrivelser af tidens dårskaber – med til tider satiriske træk – og smukke naturskildringer, hvor udgangspunktet er det stille, tilbagetrukne liv, langt fra storbyen og forstyrrelser af konkret eller virtuel art.”

– Anne-Marie Vestergaard, Critique

“en kultur-og samfundskritik, der på fænomenologisk vis forholder sig til det hverdagslige for derigennem også at række ud efter en højere metafysisk virkelighed.”

– Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

“I sin nye bog forholder den konservative tænker Kasper Støvring sig endnu engang til denne tumultariske tid i det vestlige menneskes historie, hvor vi ikke længere er i fremgang men i vildrede, og gennem en tekstuel rejse forsøger han, som en anden Vergil, at guide sine læsere gennem, ikke helvede, men det han beskriver som en altopslugende malstrøm.

Det er en kaotisk og smuk nedfart, som grundlæggende peger på, at det kræver en kraftig selvransagelse og omlægning af vores liberale livsstil og verdenssyn, hvis vi skal komme styrket ud af tidens mange kriser.”

– Jonas Hoeck, POV.

“Støvrings bog Fragmenter fra malstrømmen er et virvar af korte fragmenterede refleksioner over livet i den moderne verden. Fra de lange refleksioner over små fisk og anemoner til de korte refleksioner over store politiske spørgsmål forsøger Støvring at lade billedsproget tale for at fortælle om det, som sproget ikke kan sætte på begreb.

At skrive en hel bog i løse fragmenter er en vovet og eksperimenterende disciplin, og der er næppe nogen intellektuelle på højrefløjen foruden Støvring, der ville slippe godt afsted med det. Men med Støvrings enorme belæsthed og sans for æstetik og mystik er genren som skabt til ham.”

– Rasmus Ulstrup Larsen, Kontrast.

Nedenstående anmeldelse er skrevet af ph.d., forfatter, anmelder og skribent Mikael Jalving, august 2021:

Denne bog vil gøre dig mere voksen

En lakonisk morallære fra Midtsjælland som skabt til en vildfaren tid som vores.

Det ville være forkert at sige, at 47-årige Kasper Støvring er romantiker, selv om han har hang til sjælelige metaforer og følelsesfulde observationer, f.eks. når han bevæger sig rundt i den midtsjællandske skov og drages mod søens plumrede vand. Han er snarere en mytisk modernist, dvs. en moderne forvalter af traditionen, for nu at bruge hans eget udtryk om en række forfattere fra midten af det 20. århundrede i sin forrige udgivelse ”Mytisk modernisme” fra 2018.

I sin nye udgivelse, der falder i korte sekvenser, gør han det bevidst fragmentarisk, inspireret af den tyske kulturkritik fra Friedrich Nietzsche over Walter Benjamin til Botho Strauss. Sådan noget er atypisk i Danmark, og alene af den grund er han værd at læse, også selv om jeg skal skynde mig og sige, at han er min ven, og jeg derfor er positivt forhåndsindtaget. Men han kan skrive og reflektere og aktualiserer en grundlæggende konservativ livsindstilling, som ikke har været på mode, siden han blev født, men som muligvis titter frem igen.

”Fragmenter fra malstrømmen” er ikke en debatbog, men en lakonisk beskrivelse af alt det, vi i Europa har tabt med teknologiseringen, sekulariseringen og den massive indvandring fra kulturfremmede områder.

Vi befinder os i et tidehverv, en overgangstid fra et til noget andet. Præcis hvad vi har i vente er usikkert, men Støvring peger på vores værste drømme og dømmesyge, vores universalisme og projektmageri og maner til besindighed, ja, langsommelighed, idet man minder os om, at få millimeter under vores højst skattede principper ligger grusomheden, anerkendelsestrangen og muligheden for voldelige omslag.

Meget af det, vi tager for givet – demokrati, ligestilling og skattevæsenet – er skrøbeligt. Vores dyder og goder hviler på rå magt. Her trækker forfatteren på Nietzsches fortolkning af moralens oprindelse og antyder i strid med den humanistiske meningsmagt, at empati nok ikke gælder lige stærkt for alle klodens folk – og i alle historiske sammenhænge. Vores tid er gammel og kroget, og som han skriver, »fyldt med det, vi troede, var overvundet«. Venter man længe nok, kommer det tilbage som en boomerang.

Jeg ville gerne have haft flere hverdagsoplevelse iblandt alle de livskloge iagttagelser, mere af det fragmentariske, men almindelige liv midt i al den filosofiske bevidsthed. F.eks. som i dette herlige stykke om Is-bilen, der må tale til alle vi midaldrende:

»Imens jeg er på vej en sen, grå eftermiddag i midten af min livsbane, på grusvejen i villakvarteret, hører jeg en ringen fra en isbil og standser. Meget langsom kører isbilen forbi med sin ringende klokke, solbebuderen, der åbner et erindringsrum: Strømmende af liv og lykke stod jeg ved isbilen med mormor i hånden (…) Nu er det, som om jeg er vågnet igen. Hvor har jeg været i alle de år?«

Det kender jeg godt, og den slags erindringsglimt måtte der gerne have været flere af, så at man bedre kunne tage mål af afsenderen. Men det ændrer ikke på, at denne bog vil gøre læseren mere voksen. Ikke nødvendigvis mere velopdragen, thi stilen og indholdet vil i øjnene på de mest selvretfærdige fremstå direkte skandaløs. Men voksen forstået som mere tænksom, mere erfaren og måske endda lidt bedre rustet til at klare alt det lort, der kommer.

Med fremtiden er det som med renten: Vi ved ikke, om den går op eller ned, men vi ved, at den ikke vil forblive den samme som nu. Kasper Støvrings nye bog indfanger denne erkendelse i en lille bog med store perspektiver.

Mikael Jalving