Bogen Det moderne er fortid

Fremhævet

Sammen med billedkunstneren Thomas Kluge har jeg udgivet bogen Det moderne er fortid på forlaget Eksistensen.

Vi lever i en krisetid. Vores fælles kultur er i forfald og har brug for nyt liv, en ny renæssance.

Den må bygge på skønhed, tro og en forbindelse til det fællesskab her på jorden, vi kan kalde vores hjem: Hjemlandet.

Det moderne er fortid er et modsvar til det kulturelle forfald, der præger vores tid og har gjort det de sidste godt 100 år. Et opgør er nødvendigt: Der er brug for at revitalisere vores kultur ved at forsvare skønheden, kristendommen og forholdet til vores hjemland. For at komme frem må vi gå tilbage og lære af fortiden.

Thomas Kluges malerier er bogens klangbund. De handler om, hvor vi som mennesker, som danskere og som vesterlændinge står i en urolig verden, og hvor vi er på vej hen – hvad vores kultur og eksistens bør bygge på. Ved at give nyt liv til vores kultur kan der skabes håb om en fælles fremtid, der bygger på det, vi kender og holder af, men er ved at miste kontakten til. 

Bogen er rigt illustreret. 

OMTALE:

“Vi har mistet forbindelsen til fortiden, til kulturarven, til kristendommen (…) Bogen er et interessant partsindlæg i den bekymring, hvor dens ærinde er at formå læseren til at tænke sig om og ikke hoppe på den første, den bedste strømning, men huske at få bagagen med (…) Bogen rummer spørgsmål, det er værd at finde sine egne svar på.”

Jyllands-Posten

“Det moderne er fortid er en tankevækkende og anbefalelsesværdig bog (…) Og så er det en bog, som er revolutionær på en måde, som man ikke ser så ofte. En bog til kamp for det gode, det skønne og det sande (…) Debatbog, der kan sætte gang i tankerne hos den enkelte.”

POV International

”Det moderne er fortid” er en fremragende bog (…) Intellektuelt højt niveau (…) Der er vægtige, gode, opbyggelige og klarende tanker i massevis (…) Støvrings og Kluges bog vil komme til at stå som en suveræn og inspirerende grundbog udi en kristen værdibaseret kunstæstetik.”

Udfordringen

“Danmarks bedste maler og landets bedste essayist udgiver opbyggelig bog sammen om kunst og kultur i en progressiv krisetid (…) Et befriende opgør med moderne nihilisme og et tiltrængt forsvar for skønhed, kristendom og hjemland (…) Bogens fysiske format rummer i sig selv en pointe: tykt, lækkert papir, smukke gengivelser af Kluges motiver, flot grafisk opsætning. Det er i sig en glæde at have denne bog i hånden (…) Essayet er skrevet i en national kontekst, men har internationalt niveau.”

Kontrast

Trivselsforedrag.dk

Fremhævet

Se også min side Trivselsforedrag.dk, hvor jeg tilbyder foredrag om trivsel, livskvalitet, sammenhængskraft og det gode liv.

I DK4 taler jeg med Morten Hesseldahl om det politiske system og om behovet for at styrke det civile samfund.

At vi her i landet har en stærk tillidskultur og stærk livskvalitet skyldes historisk set de mange civile bevægelser, hvor forskellige mennesker fandt sammen for at opbygge fælles goder til gavn for lokalsamfundet.

Det gode liv bygger på stærke netværk.

Samtale i Brinkmanns Briks om det gode liv. Livskvalitet i byer præget af en særlig historie, hvor man skulle tage sig af hinanden, og en særlig kultur båret af forpligtelse og positiv social kontrol. 

I Casper Christensens podcast taler jeg om værdien af nære fællesskaber, man ofte finder i de mindre byer. Vi taler også og om lykke og mening, der ikke altid er det samme.

Bogen Breve fra provinsen

Fremhævet

Bogen kan købes hos forlaget Eksistensen.

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.

Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer.

Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.

De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

indsigtsfuld og tankevækkende bog – Information

en lille, men vigtig bog – pov. international

en kontrær og original brevveksling – Weekendavisen

en kærlighedserklæring i mere mental end praktisk forstand – Jyllands-Posten

elskværdige breve om det gode liv i provinsen – Kristeligt Dagblad

mange gode analyser – Fønix

opdagelse af endnu ikke erkendte indsigter – Præsteforeningens blad

Bogen Fragmenter fra malstrømmen

Fremhævet

Fragmenter fra malstrømmen kan bestilles her.

Fragmenter fra malstrømmen er en kalejdoskopisk kulturkritik, der handler om vold og terror, om mediernes virtuelle verden, men også om tro og kunst, blomster og fugle.

I fragmentets korte og billedrige form kommer spændingen mellem tidens kaos og en tidløs orden til udtryk.

Bogen er ikke et færdigt argument, men snarere et åbent spor, man kan følge gennem prosadigte, refleksioner og allegoriske fortællinger. Ledemotiver er hvirvlen og vandet med dets bibetydning af skabelse og tilintetgørelse.

Den fornemmelse, at vi lever i en mellemtid – hvor noget gammelt er tilbagelagt, og noget nyt skal komme – ledsages af følelser som sorg og rædsel, forbløffelse og glæde.

Denne bog vil gøre læseren mere voksen – Mikael Jalving, Jyllands-Posten

smuk, indfølt og uhyre original – Bent Meier Sørensen, Berlingske

Man kommer vidt omkring – og flyver højt – i Kasper Støvrings lille, men meget tætte og anbefalelsesværdige bog – Anne-Marie Vestergaard, Critique

tankevækkende … besnærende og appetitvækkende – Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

en kaotisk og smuk nedfart – Jonas Hoeck, POV International

en imponerende bog – lektørudtalelse

med Støvrings enorme belæsthed og sans for æstetik og mystik er genren som skabt til ham – Rasmus Ulstrup Larsen, Kontrast

fortjener at indtages som god vin – Jesper Bacher, Tidehverv

Bogen Dansk natur – Fortællinger om vejr og sind

Fremhævet

Dansk natur – Fortællinger om vejr og sind kan nu bestilles på dette link.

Forlaget skriver om bogen:

Kasper Støvring har med ‘Dansk Natur – fortællinger om vejr og sind’ bedrevet en række essays, der alle kredser om den danske natur og hvilken påvirkning, den har haft på det danske sindelag. Hvoraf er vi rundet, og hvorfra er vi kommet? Er det Ribes brosten, der har givet os vores hårde hud på sjælens knæ, eller er det Sjællands skove og søer, der har givet os stemme og livsmod? Sammen med vejret og landskabet er der opstået et samfund med traditioner og normer, der giver mening i sit samspil med omgivelserne. Vores samfund er ikke opstået uafhængigt af omgivelserne, men i kraft af omgivelserne, hvilket giver grund til at fastholde og forstå, hvad landskabet kan fortælle os, både om nutiden og om fortiden.

”flot og poetisk bog” – Deadline, DR

”en ærligt funderende bog, som tager genrebegrebet essay alvorligt” – Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

”rammer dybt med sine stærke og personlige naturskildringer, der er skrevet i et rigt, poetisk og sanseligt sprog” – lektørudtalelse

”skrevet af en observatør, der tør gå ind i naturen, tro sine egne øjne” – Mikael Jalving, Jyllands-Posten

“I litteraten og publicisten Kasper Støvring har vi en sådan konservativ, der ikke bare vil redde »kulturarven«, men også »naturarven«. – Peter Tudvad, Weekendavisen

“Bogen er flot illustreret med tegninger af Simon Bang. Litterært befinder den sig i samme univers som St. St. Blicher, Jeppe Aakjær og Martin A. Hansen.” – Søren Olsen, Dagbladene

Bogen Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden

Fremhævet

Da Berlinmuren faldt troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel ville føre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået.

Vi lever i dag i en ny verdensorden. Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger med rette deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier.

Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disse opbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise.

Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en global verdenskrig? I Gensyn med fremtiden giver jeg mine bud.

Køb bogen hos forlaget Munch & Lorenzen.

Bestil et foredrag om bogen på ks [snabel-a] kulturkritik.dk.

“original, udfordrende og vigtig bog” – Uffe Østergaard, professor emeritus

“den er god, virkelig god! Altså virkelig god!” – Søren Hviid Pedersen, ph.d. og højskolelærer ved Rønshoved

“vigtig udgivelse” – Flemming Ytzen, udenrigsskribent ved Politiken

“indholdsmættet og stilsikker” – Mikael Jalving, kommentator ved Jyllands-Posten

“velskrevet og let læst” – Martin Ågerup, direktør i Cepos

“kan anbefales til alle, uafhængigt af politisk ståsted” – Jonas M. Hoeck, skribent ved POV International

”interessant og tankevækkende læsning” – Marcus Rubin, redaktør ved Politiken

“er vores rettighedsdyrkelse i virkeligheden forklædt narcissisme, intolerance og hykleri?” – Johanne Dahlgaard, anmelder i Weekendavisen

 

Bogen Mytisk modernisme

Fremhævet

mytisk-modernisme-bogMin bog Mytisk modernisme kan bestilles hos Eksistensen:

Myte og modernisme var i midten af det tyvende århundrede et særligt tema i litteraturen. Her gendigtes de overleverede myter, f.eks. Faustmyten og syndefaldsmyten, og flere af forfatterne forholder sig til den kristne traditions mytiske temaer som dåben, påsken og apokalypsen. Det er tilværelsens store temaer, der kommer til udtryk i deres værker: Etik og eksistens, skyld og død, skabelse og tilintetgørelse. I bogen analyseres værker af bl.a. Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen, men også længere tilbage til Kingo og Grundtvig. Der inddrages også europæiske forfattere gennem læsninger af T.S. Eliot, Thomas Mann og Ernst Jünger.

Kontakt mig for et foredrag om bogen på ks {snabel-a] kulturkritik.dk

Hør min samtale om bogen i Danmarks Radios fagbogsprogram “Fede fagbøger”

Skrevet om Mytisk modernisme:

”Til overflod er bogen særdeles velskrevet” – Adam Holm, studievært på Danmarks Radio

“Tankevækkende og udfordrende synspunkter […] Stof til både litterære og værdipolitiske diskussioner” – Jørgen Johansen, anmelder på Berlingske

”Overordnet tilbyder Mytisk Modernisme en læseteknik, der gør kunsten, litteraturen og kristendommen i stand til at forløse mange af de problemer, mennesket i dag lader selvhjælpslitteraturen bearbejde.” – Jonas M. Hoeck, skribent på Modspor.dk

“stoffet må i den grad siges at have eksistentiel og politisk appel til vor forvirrede og elastiske tid” – Mikael Jalving, kommentator ved Jyllands-Posten

”Støvring [er] med Mytisk modernisme en fremragende formidler af en konservativ-traditionel livsverden” – Rasmus Pedersen, anmelder på Critique.dk

”spændende bog om livets grundvilkår” – Kristian Østergaard, sognepræst ved Sorø Klosterkirke

 

Bogen Danmark under angreb

Fremhævet

 

Danmark under angreb

Sammen med historikeren Mikael Jalving har jeg udgivet bogen Danmark under angreb – kulturkritiske udvekslinger.

I bogen taler vi om, hvor vi kom fra som privatpersoner og som samfund, hvor vi står nu, og hvor vi er på vej hen. Vi udveksler vores uforbeholdne meninger om alt lige fra samfundsforhold til historie og litteratur. Læs om:

Konservatisme og liberalisme, sammenhængskraft, indvandring, hastighedskultur, gåture og cykling, de nye teknologier, EU, den nye verdensorden, naturfølelse, storby og udkant, folk og elite og meget, meget mere.

Bestil bogen hos Saxo.

Vi kommer gerne ud for at holde foredrag om bogen og dens mange emner.

 

“bør læses af alle med interesse i de danske politiske skillelinjer” – Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet

“skarp og uforfærdet” – Sørine Gotfredsen, præst og debattør

 

 

Radioudsendelser om den nye verdensorden

Fremhævet

podcastimage-6658788r24syvEn programserie på 10 afsnit om den globale verdensorden, der er kendetegnet ved, at Vesten i stigende grad er ved at miste sin magt. I stedet er forskellige civilisationer ved at genbekræfte deres distinkte kulturelle identitet, og de har succes med at gøre det.

I programmet vil studieværten Kasper Støvring føre en samtale med en række eksperter om de nye kulturkonflikter, der præger verden, og om udviklingen i Vesten, Kina, Rusland og den arabiske verden. Det tyder ikke på, at den vestlige, liberaldemokratiske samfundsmodel er ved at blive udbredt på verdensplan, selv om mange i Vesten stadig tror det. Men hvor efterlader det Vesten? Hvad kan vi gøre for at fastholde vores styrke? Er det liberale demokrati på vej på historiens mødding, og vil vi i fremtiden opleve “civilisationernes sammenstød”? Hør mere.

Bogen Sammenhængskraft

Fremhævet

sammenhængskraftSammenhængskraft er et af de seneste års mest brugte ord i debatten. Men hvad betyder sammenhængskraft? Hvorfor er den vigtig? Og hvad er forholdet mellem sammenhængskraft og et andet stærkt omdiskuteret begreb, nemlig multikulturalisme?

 I denne bog argumenterer Kasper Støvring for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod betinget af en nationalt funderet kultur – værdier, normer og adfærdsmønstre.

Sammenhængskraft er et oplæg til diskussion af spørgsmål om indvandring, integration, nationalisme og globalisering, der har været bestemmende for dansk politik og kultur det sidste årti. Danmarks stærke sammenhængskraft er blevet til over flere århundreder, men den kan hurtigt gå tabt.

Kontakt mig på ks [snabel-a] kulturkritik.dk for et foredrag om bogens emne.

Skrevet om Sammenhængskraft:

”Kasper Støvring har skrevet en veloplagt og letlæst lille bog, der kan anbefales dem, der har brug for et skarpt instrument til at skære igennem tidens forskellige varianter af politisk korrekthed.”

– Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

”Endnu en klar og velargumenteret bog fra Kasper Støvring, der efterhånden er ved at etablere sig som Danmarks førende konservative intellektuelle. Han skriver klart og forståeligt uden unødige lærde henvisninger.”

– Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

”Det er ingen sag at skrive svært om det lette – men det omvendte er straks sværere: At skrive let om det svære. Men det er netop en kunst, som forfatter og lektor ved Syddansk Universitet, Kasper Støvring, formår.”

– Kristian Østergaard, Roskildestift.dk

”[…] debat føres der virkelig i denne saftige sag om de vigtigste samfundsspørgsmål i vor tid. Det forløsende er, at den meget konkrete nutidsdebat bliver sat ind i historiske rammer, som kan diskuteres, men som altid er interessante.”

– Bent Blüdnikow, Berlingske

 

Sammen stod danskerne igennem coronakrisen

Coronaen er ikke blot en virus, men også en fremkaldervæske: Den viser, hvem vi er som folk.

Danmark er et af de lande i verden, der har klaret sig bedst under krisen. Det skyldes især den sammenhængskraft, der er særdeles stærk i Danmark. Danskerne har tillid til myndighederne og gør, hvad de bliver bedt om, nemlig at holde afstand. Danskerne har også tillid til andre borgere og stoler på, at de viser samme hensyn som dem selv.

Foredraget handler om, hvor danskernes meget høje grad af samfundssind kommer fra, hvordan den vedligeholdes, og hvordan den hjælper os i hverdagen.

Foredrag om den nye verdensorden

Tegning: Peter Hermann

Tegning: Peter Hermann

Vi lever i en ny verdensorden. Hvilke kulturer og værdier præger den? Hvad betyder det for os i Vesten?

Da Berlinmuren faldt i 1989 troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel ville føre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden. Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier. Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme.

Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en verdenskrig? Foredraget giver nogle svar basere på min bog Gensyn med fremtiden.

Læs min klumme om den nye verdensorden.

Foredrag om moral og retfærdighed. Hvem skylder vi mest?

Hvor kommer de moralske forpligtelser fra? Hvad kræver de af os? Og er der nogen, vi skylder mere end andre?

”Alle mennesker er lige”. ”Jeg vælger selv mine forpligtelser”. Det er tidens dominerende moral. Men den holder ikke helt. Gået på klingen vil de fleste nemlig sige, at vi skylder vores forældre, børn og måske også venner og landsmænd mest. Mange af disse forpligtelser er tilmed nogle, vi ikke selv frit har valgt. Vi kan enten kun opfylde dem – eller svigte dem. For en stor del af de fællesskaber, vi hører til, er med til at forme os som moralske personer. Derfor forpligter de os på en dybere måde, end universelle rettigheder kræver og nogle gange tillader.

Men hvordan begrunder man en moral, der gør forskel på mennesker? Og hvordan kan vi være kollektivt skyldige?

Foredrag om sammenhængskraft – det danske guld

sammenhængskraftSammenhængkraften er stærk i Danmark. Den gør danskerne lykkelige. Men hvor kommer den fra, og hvordan bevarer vi den?

Sammenhængskraft er det danske guld: Danskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og danskerne har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi.

Med udgangspunkt i min bog Sammenhængskraft vil jeg belyse alle disse fordele og give et bud på, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues – og kan bevares.

 

 

Foredrag om hvad det vil sige at være dansk

Vi holder aldrig op med at diskutere det spørgsmål. Hvorfor ikke? Fordi det er et af de vigtigste spørgsmål, man kan stille sig selv som individ, men også som folk.

Danskerne er faktisk ret ekstreme sammenlignet med andre folkeslag. Det gælder vores syn på moralske værdier som ligestilling, demokrati, seksualitet og autoritet. Hvad siger de utallige undersøgelser om danskernes kultur og deres værdier? Hvordan udvikler de sig? Hvorfor er identitet så vigtigt og brandfarligt emne? Hvordan adskiller danskerne sig fra andre folk? Hvad vil det overhovedet sige at være dansk?