Bogen Fragmenter fra malstrømmen

Fremhævet

Fragmenter fra malstrømmen kan bestilles her.

Fragmenter fra malstrømmen er en kalejdoskopisk kulturkritik, der handler om vold og terror, om mediernes virtuelle verden, men også om tro og kunst, blomster og fugle.

I fragmentets korte og billedrige form kommer spændingen mellem tidens kaos og en tidløs orden til udtryk.

Bogen er ikke et færdigt argument, men snarere et åbent spor, man kan følge gennem prosadigte, refleksioner og allegoriske fortællinger. Ledemotiver er hvirvlen og vandet med dets bibetydning af skabelse og tilintetgørelse.

Den fornemmelse, at vi lever i en mellemtid – hvor noget gammelt er tilbagelagt, og noget nyt skal komme – ledsages af følelser som sorg og rædsel, forbløffelse og glæde.

Denne bog vil gøre læseren mere voksen – Mikael Jalving, Fønix

smuk, indfølt og uhyre original – Bent Meier Sørensen, Berlingske

Man kommer vidt omkring – og flyver højt – i Kasper Støvrings lille, men meget tætte og anbefalelsesværdige bog – Anne-Marie Vestergaard, Critique

tankevækkende … besnærende og appetitvækkende – Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

en kaotisk og smuk nedfart – Jonas Hoeck, POV International

en imponerende bog – lektørudtalelse

med Støvrings enorme belæsthed og sans for æstetik og mystik er genren som skabt til ham – Rasmus Ulstrup Larsen, Kontrast

fortjener at indtages som god vin – Jesper Bacher, Tidehverv

Sammen stod danskerne igennem coronakrisen

Coronaen er ikke blot en virus, men også en fremkaldervæske: Den viser, hvem vi er som folk.

Danmark er et af de lande i verden, der har klaret sig bedst under krisen. Det skyldes især den sammenhængskraft, der er særdeles stærk i Danmark. Danskerne har tillid til myndighederne og gør, hvad de bliver bedt om, nemlig at holde afstand. Danskerne har også tillid til andre borgere og stoler på, at de viser samme hensyn som dem selv.

Foredraget handler om, hvor danskernes meget høje grad af samfundssind kommer fra, hvordan den vedligeholdes, og hvordan den hjælper os i hverdagen.

Bogen Dansk natur – Fortællinger om vejr og sind

Fremhævet

Dansk natur – Fortællinger om vejr og sind kan nu bestilles på dette link.

Forlaget skriver om bogen:

Kasper Støvring har med ‘Dansk Natur – fortællinger om vejr og sind’ bedrevet en række essays, der alle kredser om den danske natur og hvilken påvirkning, den har haft på det danske sindelag. Hvoraf er vi rundet, og hvorfra er vi kommet? Er det Ribes brosten, der har givet os vores hårde hud på sjælens knæ, eller er det Sjællands skove og søer, der har givet os stemme og livsmod? Sammen med vejret og landskabet er der opstået et samfund med traditioner og normer, der giver mening i sit samspil med omgivelserne. Vores samfund er ikke opstået uafhængigt af omgivelserne, men i kraft af omgivelserne, hvilket giver grund til at fastholde og forstå, hvad landskabet kan fortælle os, både om nutiden og om fortiden.

”flot og poetisk bog” – Deadline, DR

”en ærligt funderende bog, som tager genrebegrebet essay alvorligt” – Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

”rammer dybt med sine stærke og personlige naturskildringer, der er skrevet i et rigt, poetisk og sanseligt sprog” – lektørudtalelse

”skrevet af en observatør, der tør gå ind i naturen, tro sine egne øjne” – Mikael Jalving, Jyllands-Posten

“I litteraten og publicisten Kasper Støvring har vi en sådan konservativ, der ikke bare vil redde »kulturarven«, men også »naturarven«. – Peter Tudvad, Weekendavisen

“Bogen er flot illustreret med tegninger af Simon Bang. Litterært befinder den sig i samme univers som St. St. Blicher, Jeppe Aakjær og Martin A. Hansen.” – Søren Olsen, Dagbladene

Foredrag om den nye verdensorden

Tegning: Peter Hermann

Tegning: Peter Hermann

Vi lever i en ny verdensorden. Hvilke kulturer og værdier præger den? Hvad betyder det for os i Vesten?

Da Berlinmuren faldt i 1989 troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel ville føre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden. Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier. Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme.

Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en verdenskrig? Foredraget giver nogle svar basere på min bog Gensyn med fremtiden.

Læs min klumme om den nye verdensorden.

Foredrag om moral og retfærdighed. Hvem skylder vi mest?

Hvor kommer de moralske forpligtelser fra? Hvad kræver de af os? Og er der nogen, vi skylder mere end andre?

”Alle mennesker er lige”. ”Jeg vælger selv mine forpligtelser”. Det er tidens dominerende moral. Men den holder ikke helt. Gået på klingen vil de fleste nemlig sige, at vi skylder vores forældre, børn og måske også venner og landsmænd mest. Mange af disse forpligtelser er tilmed nogle, vi ikke selv frit har valgt. Vi kan enten kun opfylde dem – eller svigte dem. For en stor del af de fællesskaber, vi hører til, er med til at forme os som moralske personer. Derfor forpligter de os på en dybere måde, end universelle rettigheder kræver og nogle gange tillader.

Men hvordan begrunder man en moral, der gør forskel på mennesker? Og hvordan kan vi være kollektivt skyldige?

Foredrag om sammenhængskraft – det danske guld

sammenhængskraftSammenhængkraften er stærk i Danmark. Den gør danskerne lykkelige. Men hvor kommer den fra, og hvordan bevarer vi den?

Sammenhængskraft er det danske guld: Danskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og danskerne har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi.

Med udgangspunkt i min bog Sammenhængskraft vil jeg belyse alle disse fordele og give et bud på, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues – og kan bevares.

 

 

Foredrag om hvad det vil sige at være dansk

Vi holder aldrig op med at diskutere det spørgsmål. Hvorfor ikke? Fordi det er et af de vigtigste spørgsmål, man kan stille sig selv som individ, men også som folk.

Danskerne er faktisk ret ekstreme sammenlignet med andre folkeslag. Det gælder vores syn på moralske værdier som ligestilling, demokrati, seksualitet og autoritet. Hvad siger de utallige undersøgelser om danskernes kultur og deres værdier? Hvordan udvikler de sig? Hvorfor er identitet så vigtigt og brandfarligt emne? Hvordan adskiller danskerne sig fra andre folk? Hvad vil det overhovedet sige at være dansk?

Foredrag om hastighedskulturens forbandelser

soen-midsommeraften

Danskerne er stressede som aldrig før. Hvad skyldes det? Og hvordan bliver man rask igen?

Over en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer jeg det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv, surfer på nettet og tilbringer tid på de sociale medier. Vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden, end den vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person.

Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk for et foredrag.

Læs min klumme om hamsterhjulet og min klumme om de sociale medier.

Foredraget Kristendommen gennemstrømmer vores kultur

Kristendommen er som sukkeret opløst i vandet: Den er i selv de mindste dele. Vi ser den ikke, men smager vi efter, er vi ikke i tvivl.

Kristendommen er i vores kunst og filosofi og i vores ideer om personlig ansvarlighed og samvittighed. På denne sokkel hviler en hel etik: Når vi fejler, er det vores egen skyld; vi må selv tage ansvar for vores handlinger, søge tilgivelse og prøve at forbedre os.

Men mange betragter i dag kristendommen som en slags stige, vi har anvendt til at klatre op på et højere civilisatorisk niveau – demokrati, respekt for individet, medmenneskelighed – hvor vi nu befinder os. Derfor kan vi tillade os at sparke stigen væk, for vi behøver den ikke længere. Vi er jo nået herop. Men spørgsmålet er, om disse værdier kan overleve uden deres oprindelige fundament i kristendommen? Det kan de nok næppe.

Læs min klumme her.

Foredrag om kærligheden til stedet

I globaliseringens tidsalder føler mange sig ensomme og rodløse. De mangler et sted, hvor de hører hjemme.

Steder er dér, hvor vi knytter bånd og får vigtige erfaringer – som lokalsamfund, hjem, skoler, kirker, forsamlingshuse, arbejdspladser og idrætshaller, altså afgrænsede steder, hvorom vi kan sige: ”De er vores”.

Vi kan ikke bo globalt, kun lokalt. Derfor må vi drage en tryllekreds omkring det sted, vi er forankret. For kun det, der falder inden for denne tryllekreds, bliver i autentisk forstand virkeligt for os; først da fortæller stedet en historie, der kan knyttes til vores erindringer og dermed få noget at gøre med den person, vi dybest set er. Men at blive fortrolig med det sted, man bor, indebærer en intimitet, der tager lang tid at udvikle. Og den vil næppe vokse frem, hvis man flytter meget rundt, konstant er på farten eller lever i en virtuel verden.

Læs min klumme om stedforankring her.