Coronaen er ikke blot en virus, men også en fremkaldervæske: Den viser, hvem vi er som folk.

Danmark er et af de lande i verden, der har klaret sig bedst under krisen. Det skyldes især den sammenhængskraft, der er særdeles stærk i Danmark. Danskerne har tillid til myndighederne og gør, hvad de bliver bedt om, nemlig at holde afstand. Danskerne har også tillid til andre borgere og stoler på, at de viser samme hensyn som dem selv.

Foredraget handler om, hvor danskernes meget høje grad af samfundssind kommer fra, hvordan den vedligeholdes, og hvordan den hjælper os i hverdagen.

Tegning: Peter Hermann

Vi lever i en ny verdensorden. Hvilke kulturer og værdier præger den? Hvad betyder det for os i Vesten?

Da Berlinmuren faldt i 1989 troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel ville føre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden. Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier. Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme.

Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en verdenskrig? Foredraget giver nogle svar basere på min bog Gensyn med fremtiden.

Læs min klumme om den nye verdensorden.

Hvor kommer de moralske forpligtelser fra? Hvad kræver de af os? Og er der nogen, vi skylder mere end andre?

”Alle mennesker er lige”. ”Jeg vælger selv mine forpligtelser”. Det er tidens dominerende moral. Men den holder ikke helt. Gået på klingen vil de fleste nemlig sige, at vi skylder vores forældre, børn og måske også venner og landsmænd mest. Mange af disse forpligtelser er tilmed nogle, vi ikke selv frit har valgt. Vi kan enten kun opfylde dem – eller svigte dem. For en stor del af de fællesskaber, vi hører til, er med til at forme os som moralske personer. Derfor forpligter de os på en dybere måde, end universelle rettigheder kræver og nogle gange tillader.

Men hvordan begrunder man en moral, der gør forskel på mennesker? Og hvordan kan vi være kollektivt skyldige?

Sammenhængkraften er stærk i Danmark. Den gør danskerne lykkelige. Men hvor kommer den fra, og hvordan bevarer vi den?

Sammenhængskraft er det danske guld: Danskerne er de mest tillidsfulde og lykkeligste folk i verden, og danskerne har meget let ved at knytte tætte netværk sammen med andre mennesker. Sammenhængskraft medfører ikke kun store fordele for den enkelte, men også for samfundet: lav korruption, lav kriminalitet og god økonomi.

Med udgangspunkt i min bog Sammenhængskraft vil jeg belyse alle disse fordele og give et bud på, hvordan sammenhængskraft skabes, og hvordan den trues – og kan bevares.

Vi holder aldrig op med at diskutere det spørgsmål. Hvorfor ikke? Fordi det er et af de vigtigste spørgsmål, man kan stille sig selv som individ, men også som folk.

Danskerne er faktisk ret ekstreme sammenlignet med andre folkeslag. Det gælder vores syn på moralske værdier som ligestilling, demokrati, seksualitet og autoritet. Hvad siger de utallige undersøgelser om danskernes kultur og deres værdier? Hvordan udvikler de sig? Hvorfor er identitet så vigtigt og brandfarligt emne? Hvordan adskiller danskerne sig fra andre folk? Hvad vil det overhovedet sige at være dansk?

Danskerne er stressede som aldrig før. Hvad skyldes det? Og hvordan bliver man rask igen?

Over en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer jeg det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv, surfer på nettet og tilbringer tid på de sociale medier. Vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden, end den vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person.

Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk for et foredrag.

Læs min klumme om hamsterhjulet og min klumme om de sociale medier.