Danskerne er stressede som aldrig før. Hvad skyldes det? Og hvordan bliver man rask igen?

Over en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer jeg det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv, surfer på nettet og tilbringer tid på de sociale medier. Vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden, end den vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person.

Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk for et foredrag.

Læs min klumme om hamsterhjulet og min klumme om de sociale medier.

Kristendommen er som sukkeret opløst i vandet: Den er i selv de mindste dele. Vi ser den ikke, men smager vi efter, er vi ikke i tvivl.

Kristendommen er i vores kunst og filosofi og i vores ideer om personlig ansvarlighed og samvittighed. På denne sokkel hviler en hel etik: Når vi fejler, er det vores egen skyld; vi må selv tage ansvar for vores handlinger, søge tilgivelse og prøve at forbedre os.

Men mange betragter i dag kristendommen som en slags stige, vi har anvendt til at klatre op på et højere civilisatorisk niveau – demokrati, respekt for individet, medmenneskelighed – hvor vi nu befinder os. Derfor kan vi tillade os at sparke stigen væk, for vi behøver den ikke længere. Vi er jo nået herop. Men spørgsmålet er, om disse værdier kan overleve uden deres oprindelige fundament i kristendommen? Det kan de nok næppe.

Læs min klumme her.

I globaliseringens tidsalder føler mange sig ensomme og rodløse. De mangler et sted, hvor de hører hjemme.

Steder er dér, hvor vi knytter bånd og får vigtige erfaringer – som lokalsamfund, hjem, skoler, kirker, forsamlingshuse, arbejdspladser og idrætshaller, altså afgrænsede steder, hvorom vi kan sige: ”De er vores”.

Vi kan ikke bo globalt, kun lokalt. Derfor må vi drage en tryllekreds omkring det sted, vi er forankret. For kun det, der falder inden for denne tryllekreds, bliver i autentisk forstand virkeligt for os; først da fortæller stedet en historie, der kan knyttes til vores erindringer og dermed få noget at gøre med den person, vi dybest set er. Men at blive fortrolig med det sted, man bor, indebærer en intimitet, der tager lang tid at udvikle. Og den vil næppe vokse frem, hvis man flytter meget rundt, konstant er på farten eller lever i en virtuel verden.

Læs min klumme om stedforankring her.

Den trykte bog er noget nær verdens bedste opfindelse. Men den er trængt i dag blandt især yngre og elever på skoler og gymnasier.

At læse en bog kan være en stor fornøjelse i sig selv, og så er det almendannende: Man bliver klogere på sig selv og møder ukendte verdener. Der er også en stor sidegevinst ved læsning af især papirbøger: Træning af koncentrationsevnen. Talrige forskere har fastslået, at man opnår en langt større grad af fordybelse, når man læser på papir frem for på skærm. Man bruger mere tid på at læse en bog på papir, og læsningen er grundigere, bl.a. fordi man ikke forstyrres af de sociale medier.

Foredraget giver forslag til, hvordan man kommer i gang med at læse i hjemmet og på skoler og gymnasier.

Læs min klumme om bøger og læsning her.

Digitalisering er ikke svaret på alt. Indlæring gennem læsning er typisk meget bedre på papir. Så genindfør flere papirbøger i skolerne, læg iPaden væk – og smut ned på biblioteket. Læs min kronik i Politiken.

Tal viser, at danske elever er blevet markant dårligere til at læse. Læseglæden blandt danske børn ligger desuden helt i bunden, når man sammenligner med børn i andre lande. Omkostningerne ved ikke at læse i dybden, ved ikke at læse længere og mere komplicerede tekster på papir, er omfattende og alvorlige. Læs min klumme i K-Forum.

At læse gode bøger kræver ofte en stor indsats, men netop krævende bøger giver os mulighed for at møde det ekstraordinære. De digitale medier lader os derimod forblive i det trivielle. Læs min artikel i Berlingske.

Danskerne har med rette kåret Johannes V. Jensens roman Kongens fald til den bedste danske roman. Dette mesterværk er på alle måder vildt, voldsomt, smukt og storladent!

”Kongens fald” blev i 1999 kåret af danskerne som den bedste roman nogensinde. Og det er der også rigtig god grund til. Johannes V. Jensens fortælling har episk format og er skrevet i et meget dristigt sprog med utallige overraskende formuleringer, billeder og iagttagelser. Ikke mindst har motiverne og temaerne i romanen eksistentielt bud til alle mennesker på tværs af tiderne.

Foredraget vil belyse centrale afsnit af bogen, og der vil blive læst højt af udvalgte passager fra romanen.

Læs mit essay i Kristeligt Dagblad. Her er et uddrag:

“Jeg må have læst den roman mindst ti gange og hørt den lige så mange gange som lydbog. Når jeg ikke kan sove om natten, sætter jeg den på og svæver hen i de skønneste billeder, der nogensinde er formuleret i det danske sprog. Så falder jeg i søvn og drømmer om solopgange, frodige agre, skinnende skyer, grøderegn, kløvermarker, blikstille hav, føl og fimrende hundehvalpe, kærlighed, glemsel og lyse nætter – som det hedder i romanens berømte Grotte-kapitel […]

Jeg bliver aldrig træt af at læse Kongens fald, for den virker lige frisk, lige overrumplende og lige voldsom hver gang. Hver eneste side, ja, næsten hver eneste sætning rummer frapperende udsagn. Kongens fald er blevet kaldt den besynderligste blanding af epik og lyrik i dansk litteratur. Hele værket er lyrisk fortættet som ét stort prosadigt. Jensen må utvivlsomt være den af vores forfattere, der har det største ordforråd og den mest udviklede billeddannende fantasi.”

Det er tilværelsens store temaer, der kommer til udtryk i vores bedste litteratur: Etik og eksistens, kærlighed, skyld og død, skabelse og tilintetgørelse.

Foredraget baserer sig på min bog Mytisk modernisme, der handler om litteraturen omkring midten af det tyvende århundrede. Her gendigtes de overleverede myter, f.eks. Faustmyten og syndefaldsmyten, og flere af forfatterne forholder sig til den kristne traditions mytiske temaer som dåben, påsken og apokalypsen.

Jeg fortæller om værker af bl.a. Martin A. Hansen, Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen, men også tilbage til Grundtvig og Kingo. Jeg inddrager desuden europæiske forfattere som T.S. Eliot og Thomas Mann.

Kontakt mig på ks [snabel a] kulturkritik.dk

Naturen har i høj grad formet os til dem, vi er. Det ser vi bl.a. i vores litteratur, sange, billedkunst og musik.

Der er lavet kulturkanoner og værdikanoner, der samler vigtige ting om danskerne. Men der mangler en kanon med det, der måske betyder allermest for danskerne, nemlig en naturkanon.

“Den danske naturkanon” er et foredrag om naturen og vejret i Danmark. Det handler om alt det, der har været med til at forme det danske sind. Fra den mørke vinter, der stimulerer tålmodighed, til de lyse nætter, der kalder den berømte danske sammenhængskraft frem. Det er et foredrag om blæsten, tågen, søerne, bøgeskovene, sneen, havet, regnen, mørket, lyset og det flade land. Fra det skønne til det gådefulde, fra det sublime til det uhyggelige.

Foredraget bygger på min bog Dansk natur – fortællinger om vejr og sind.

Tegning af Søren Mosdal

Vi har frigjort os fra de gamle autoriteter. Men vi har brug for den rigtige autoritet – i skolen, i samfundet og i hjemmet.

I de sidste mange år har vi hyldet frigørelsen – fra såkaldt snærende bånd, den gamle “autoritære” pligtkultur. Men autoritet er aldrig noget, der forsvinder. Den flytter sig bare, og i dag synes vi at lide under dette frisættelsesevangelium: Den nye autoritet påbyder overskridelse, og det udmatter os og gør os ængstelige og urolige.

Er vi i dag begyndt at se et opgør med dogmerne om frigørelse? I f.eks. skolen efterspørges der i stigende grad lærerautoritet, for med den gode autoritet kommer bedre indlæring og paradoksalt nok også mere ansvarlighed.

Læs min klumme om 68’er-oprøret og Sørine Gotfredsens indlæg på baggrund af mit foredrag.

Social kapital skaber tilfredse ansatte og høj produktivitet. Og så er det ikke engang forbundet med større omkostninger.

Social kapital skaber et velfungerende samfund, lykkelige mennesker og økonomiske gevinster. Hvis man arbejder med social kapital på bl.a. arbejdspladser, kan man fremme produktivitet, trivsel og evnen til at samarbejde. Resultatet kan aflæses i et mindre sygefravær og mindre medarbejderomsætning. Flere bliver på arbejdspladsen, når tilfredsheden, loyaliteten og følelsen af medejerskab styrkes.

Foredraget viser, hvordan social kapital kan anvendes, så der skabes brobygning mellem mennesker, grupper og afdelinger.

Kontakt mig på ks [snabel-a] kulturkritik.dk