af KIRSTINE THYE SKOVHØJ

Hvordan vil du beskrive din tro?

Mit gudsforhold er meget personligt. Jeg har selv fundet min tro ved at reflektere over og besinde mig på elementære forhold i menneskelivet som død, skabelse og meningen med livet. Jeg er rundet af en kristen protestantisme.Troen på Kristus giver mig en tryghed og sikkerhed for, at det hele nok skal gå. Kristus er død for vores skyld – han har taget vores synder på sig. Det er svært at begrebsliggøre, men jeg har en følelse af, at jeg gennem min tro overskrider mig selv. For eksempel kan jeg være fanget i en ond cirkel, og pludselig bliver den onde cirkel brudt, og jeg løftes ud på den anden side af de frustrationer, kriser eller problemer, jeg befinder mig i. Det at blive løftet ud har jeg ingen magt over. Det sker bare, og det er det, jeg vil kalde Guds nåde. På den måde kan min tro være meget nærværende. Troen minder mig om, at jeg skal se ud på verden og mærke, at der er noget, der er større end mig. Jeg er indfældet i Guds sammenhæng, og det er godt, at det forholder sig sådan.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

I mit barndomshjem i Hammel i Østjylland talte vi ikke om tro. Det har nok betydet, at jeg er blufærdig omkring min kristne tro. Min mor vil jeg karakterisere som en slags kulturkristen. Min far er erklæret ateist og meldte sig ud af folkekirken. Hans mor var missionsk og tilhørte Indre Mission, så jeg tror, min far havde et ønske om at bevæge sig væk fra den tilgang. Læs mere.