At konservatismen er kritisk stemt over for universalismen – både i den beskrivende forstand: at vi alle deler samme liberale værdier på tværs af kulturer, og i den foreskrivende forstand: at liberale værdier bør udbredes til andre kulturer – dét er der mange, der ved. Men det er ikke så ofte, at man aner eller endda tager konsekvensen af denne kritik. Nemlig at konservatismen også er relativistisk eller, som jeg vil sige, partikularistisk.

Jeg vil belyse den konservative partikularisme ved at se på forholdet til ytringsfriheden som en liberal værdi (i denne artikels første del) og på den udenrigspolitik, der følger af et konservativt synspunkt (anden del). Dog må jeg med det samme tage et par forbehold. For det første er min kritik af universalismen et slags korrektiv, fordi universalismen ikke helt kan afvises alene af den grund, at vi alle på tværs af kulturerne er mennesker og dermed gjort af en og samme natur. For det andet er mit forsvar for relativismen kun moderat, fordi jeg afviser den venstreorienterede relativisme, dvs. den multikulturalistiske ligestilling af alle kulturer inden for nationens grænser. Læs mere: Partikularisme.